Kun 13 procent vurderer, at eleverne vil klare sig bedre, og ingen mener, at børnene vil klare sig meget bedre. Det viser en rundspørge blandt skolelederne på landets specialskoler foretaget af Berlingske Research.
Berlingske har tidligere skrevet, at 70 procent af kommunerne næste skoleår vil inkludere flere specialelever i folkeskolen. Det sker samtidig med, at kommunerne skal spare penge på skoleområdet.
Køge Specialskole skal næste skoleår organisatorisk lægges ind under to almindelige folkeskoler, og mellem 30 og 50 elever skal inkluderes. Skoleleder Carsten Hansen frygter for børnenes fremtid i en almindelig folkeskole.
"Jeg oplever, at man ude i folkeskolerne gør et kæmpe arbejde med at få børn med specielle behov integreret. Når de så bliver visiteret til en specialskole, er det fordi, man har forsøgt alt andet uden held. Derfor vil de her børn have meget svært ved at komme tilbage i en almindelig folkeskole", siger Carsten Hansen til avisen.
40 procent af specialskolerne mister elever til almindelige folkeskoler
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.