Elever hjælper naturen af med dåserne

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvis der for tiden ligger færre dåser end normalt i vejkanten, på stranden, i parker og skove, er det måske, fordi 5.-7.-klasser fra 136 skoler har meldt sig som dåseryddere. Målet er, at eleverne får større bevidsthed om miljø og genbrug.

På www.daaserydderen.dk er der et barometer, som viser, hvor mange dåser der er blevet indsamlet i hvert amt. Der er også fakta om genbrug, og ved at surfe rundt på hjemmesiden kan man finde alle svarene til en quiz med spørgsmål om pant og genbrug.