Kroppen sat i system

I Ballerup er kropsuddannelse en del af børnepolitikken, for inaktivitet er vor tids største dræber

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I dag Ballerup - i morgen hele Danmark. Det håber skolekonsulent Per Kølle bliver virkelighed for et projekt om børn og idræt. Ballerup Kommune har målbevidst indarbejdet sundhed, bevægelse og læring i børnepolitikken. Blandt andet skal alle børn have en kropsuddannelse og muligheder for at røre sig både i skolen og i fritiden.

Timetallet i idræt blev fordoblet i indskolingen, og det er ikke bare et forsøg, det er varigt. De 600 Ballerup-børn, der går i 3. klasse nu, har haft to gange to timers idræt om ugen lige fra starten i børnehaveklassen. Desuden er de med i en undersøgelse, hvor forskere fra Institut for Idræt på Københavns Universitet og Syddansk Universitet undersøger sammenhængene mellem motion, kost og læring.

Det er for tidligt med videnskabelige konklusioner, men det generelle indtryk fra skolens hverdag er, at det virker med ekstra idrætstimer, nye legepladser og nyudviklede idrætsredskaber.

»Lærerne mærker, at børnene får en bedre kondition. Den ekstra omgang idræt gør også en forskel på andre måder. Vi oplever, at eleverne er mere åbne og glade og virker mere modtagelige for at lære noget«, siger Per Kølle.

Men det er ikke kun eleverne, der har brug for at lære nyt, det har lærerne også. Derfor efteruddannes idrætslærerne i Ballerup løbende.

Stillesiddende undervisning er galimatias

»Inaktivitet er den største dræber i vor kultur. 25 procent dør af følgesygdomme, som skyldes, at folk ikke bevæger sig, det vil sige livsstilssygdomme som hjerte-kar-sygdomme, blodpropper og sukkersyge. Også derfor er den stillesiddende undervisningsform galimatias. Og så er det vigtigt, at bevægelse indgår i undervisningen, fordi det styrker kreativiteten, og fordi vi tænker i bevægelser, former og figurer. Det hjælper at bevæge sig, når man skal lære«, siger Per Kølle og henviser til forskning fra det amerikanske rumforskningsinstitut, Nasa.

»De første ti leveår lærer vi tre gange hurtigere, end vi gør resten af livet. Så det er på tide, at vi begynder at tænke alvorligt over, hvad vi gør ved vores børn i skolen. Læringsmiljøerne skal være mere kropslige, for alle intelligenser skal stimuleres, hvis eleverne skal udvikle sig«.

Og så skal vi huske på, hvad vi ved om, hvor længe - eller hvor kort tid - børn kan koncentrere sig ad gangen, understreger Per Kølle.

»En tommelfingerregel siger, at koncentrationen holder personens alder plus et par minutter. Derfor skal der ske noget nyt en gang imellem, så vi kan med fordel lægge variation og bevægelse ind i den stillesiddende undervisning«.

Balance og koordinationsevne

Allerede for 20 år siden så Per Kølle tendensen til, at flere og flere børn droppede ud af idræt - både i skolen og i idrætsforeninger. Derfor afprøvede han og nogle kolleger en række ideer, der virkede.

»Kort fortalt handler det om, at der er nogle discipliner, som er et godt grundlag for al anden sport. Det gælder om at have en god balance og koordinationsevne, derfor skal der meget gymnastik, redskabsgymnastik og spring til. Desuden er rytmisk musik og bevægelse vigtig«.

Undersøgelser fra både Tyskland, Danmark og Sverige har vist, at specialister, som kun kan en ting, dropper hurtigere ud og holder op med at røre sig, når de som voksne bliver trætte af deres idrætsgren, argumenterer Per Kølle.

»Alsidige idrætsudøvere, der har det grundlæggende i orden, kan derimod altid finde - og tilegne sig - nye motionsformer. De har lysten og evnen til at blive ved med at røre sig hele livet«.

Projekt Børn og Idræt i Ballerup begyndte, da kommunen ønskede at finde ud af, hvad et godt børneliv er. I 1999 spurgte man derfor 15.000 børn og unge i alderen tre til 18 år. De svarede, at det vigtigste er: En god familie, gode venner, voksne, der har tid og vil lege, og spændende legepladser - også gerne med vand. Kommunen udpegede derefter en række indsatsområder, og der blev sat årstal på for, hvornår de skal gennemføres.

I den del af børnepolitikken, der handler om bevægelse og læring, slås det fast, at alle skal have en kropsuddannelse. De skal lære om kroppens funktioner, kost, sundhed og motion. De får en mappe med materiale til både dem selv og deres forældre. Der er også hjemmearbejde, og der er evalueringssedler, hvor lærer og elev skriver, hvordan det går, og sedlerne bliver taget frem, når der er skole-hjem-samtaler.

Fra tysk militær til skum

Alle skoler har fået et undervisningslandskab til bevægelse med en masse forskellige redskaber, der er fremstillet af skum, plast og luft. Redskaberne fandtes ikke i forvejen, derfor har Per Kølle selv været med til at udvikle dem.

»De traditionelle idrætsredskaber stammer fra det tyske militær. De er hårde, og mange børn kommer aldrig rigtigt ud at hoppe og flyve, fordi de er bange for at slå sig. Det har de nye redskaber lavet om på«, fortæller han.

»De nye redskaber betyder, at selv forsigtig-børnene kommer ud at flyve, klatre og rulle rundt, og det giver kropsfornemmelse. De udvikler sig og lærer alle de kropslige færdigheder, der skal til i livet for at turde noget«.

Ballerup-projektet er en del af regeringens folkesundhedsprogram. Det vil sige, at projektet kan danne grundlag for en politisk beslutning. Det er Per Kølles håb, at det bliver til virkelighed i alle kommuner, så skoler landet over får kropsuddannelse, et undervisningslandskab, krops-eksperimentarium og alt hvad dertil hører.

»Sidste år kostede fedme Danmark 6,5 milliarder kroner i sundhedssektoren. Gennemføres projektet på landsplan, er der store besparelser i vente plus en kæmpegevinst i form af livskvalitet«, siger Per Kølle.

Læs mere

»Mennesket i Hjernen«, Kjeld Fredens, Systime 2004.

»Børn og opmærksomhed«, Mogens Hansen, Gyldendal 2002.

»Opmærksomhed, leg og idræt«, Mogens Hansen, artikel i Idræt 2, 1999.

»Krop og læring«, Mogens Hansen, artikel i Uddannelse 6, 2000.

»Kropstænkning - om udvikling, læring, leg og idræt«, Mogens Hansen, artikel i Focus Idræt nummer 5, 1998.

»Bevægelse og Sprog«, Per Fibæk Laursen, artikel i Idrætspædagogisk årbog, Klim 2003, Kurt Lüders og Niels Vogensen.

»Idrætsundervisning«, Helle Rønholt og Birger Peitersen, lærebog fra forlaget Hovedland 2000.

»Barns Selvbilde og bevegelse«, artikel af Thomas Moser og Bettina Dudas, Høgskolen i Vestfold. Artiklen findes på www.cvustork.dk/agoranr64.asp

»The significance of psysical activity for the psychosocial domain: A crash between myths and empirical reality?«, Thomas Moser, artikel i P. Jørgensen & N. Vogensen (editors), What's going on in the Gym? Learning, Teaching and Research in Physical Education (s. 50-71), Odense: University of Southern Denmark.

www.lld.dk, Learning Lab Denmark.

Søg på »bevægelse og læring« og læs artiklen »Er du for klog til din krop« af Thomas Moser og Søren Kjær Jensen.

»Børn og unge i bevægelse«, Thomas Moser og Søren Kjær Jensen.

»Embodiment and learning«, Reinhard Stelter. Artiklen findes på

www.cvustork.dk/agoranr63.asp

www.mobiludenbil.dk/gabus.htm

www.grejsdal-skole.dk (om gå-bussen).

»Idræt og bevægelse«. Tema i tidsskriftet Børn i Ballerup nummer 2/1. årgang, maj 2001.

»Den gode legeplads«. Tema i Børn i Ballerup nummer 5/2. årgang, juni 2002.

»Børns udvikling - Et fælles ansvar«. Tema udgivet af Danmarks Gymnastik Forbund.