Debat Leder
0   142

Dansk Folkeparti

Kære Pia Kjærsgaard!

Folkeskolen havde en aftale med Louise Frevert om et interview. Det skulle hverken handle om hendes webmaster eller muslimer som kræftceller. Da hun hørte, at vi ville tale om skoleforhold, havde hun tid. Der var bare lige et møde, der skulle overstås. Men interviewet blev aldrig til noget. For efter mødet var Louise Frevert pludselig blevet så overbebyrdet, så hun skulle på omgående orlov fra Folketinget.

Artiklen fortsætter under banneret

Baggrunden for interviewaftalen var følgende: Den dag forliget om nationale test blev offentliggjort, sagde Danske Folkepartis skoleordfører, Louise Frevert, i radioen, at testene er et opgør med den »middelmådighed, der præger folkeskolen«, hvor lærerne »har haft det motto, at ingen skulle lære noget som helst«.

Vi ville have spurgt, hvordan Frevert kunne dokumentere den grove påstand, som rammer en hel samfundsinstitution og den samlede danske lærerstand.

Nu har Louise Frevert orlov. Derfor må spørgsmålet gå til dig, Pia Kjærsgaard. Står partiet inde for hendes ærekrænkende udtalelse om skolen og lærerne? Hvis svaret er nej, hvordan kan Frevert så stadig være jeres kandidat til overborgmesterposten i København?

-th


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

LÆS OGSÅ