Det kunne tænkes, at en og anden bliver interesseret i astronomi ved at bladre, læse og grine ad denne bog. Brogede helsidestegninger befolket af universets objekter, fantasidyr og små og store tekstfelter virker som en god appetitvækker. Teksten er kortfattet, kreativ og i nogen udstrækning ikke fagligt korrekt, men giver trods alt et tilforladeligt billede af de ufattelige vidder og spektakulære fænomener derude på den anden side Pluto.

For at forstå det største må man have kendskab til det mindste og til nogle af de helt grundlæggende fænomener, det vil sige atomer, lys og tyngdekraft. Og det klares her i bogen i en håndevending, hvorefter der tages fat på et rigtig godt afsnit om stjernernes udvikling fra fødsel til død. Det handler om gastågetotter, der krymper og bliver så varme, at brintatomerne smelter sammen til helium og udsender lys. Dermed er en stjerne født. Og det ender med en eksplosion, hvor det meste af stjernens stof slynges ud i rummet, medens den klump, der bliver tilbage, er så tæt, at et stykke på størrelse med en sukkerknald vejer det samme som 300 millioner elefanter.

Et andet kapitel handler om stjernepizzaer, altså galakser. Det kan lyde som det rene pjat, men finder sin berettigelse ved, at den roterende dejklump bruges som model til at forklare galaksernes form.

Endelig kaster bogen sig ud i nogle af de klassiske paradokser. For eksempel det med de næsten uendelig mange stjerner, som burde dække hver plet på himlen, men som bekendt slet ikke gør det.

Skønt illustrationerne kunne antyde noget andet, skal eleverne nok være mindst 11-12 år for at kunne læse bogen med fuldt udbytte.