Anmeldelse

Dæmonernes hvisken

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det her er en af den slags historier, hvor man utålmodigt venter på efterfølgeren, i samme øjeblik man vender sidste side. Og så er det det bedste bud, jeg længe har set på at gøre borgerkrig, raceundertrykkelse og historieskrivning nærværende for en teenager. Som i et klassisk romantisk eventyr møder man den 15-årige, lidt vilde Mira, som skal med til fest på slottet den følgende aften. Og hjernen indstiller sig allerede på, hvordan hun vil møde en smuk mand, og gaaaab. Men nej, hos Ottesen laver vores hovedperson selvfølgelig så meget ballade, at hun slet ikke kommer med, for vi har ikke at gøre med en tomhjernet nikkedukke, men derimod en selvstændig ung kvinde med særlige evner. Og snart er man naglet til bogens sider for at følge det politiske spil med magiske undertoner, som Mira er viklet ind i. Det er en fryd, når en forfatter mestrer at anvende den populære fantasygenre til at diskutere raceproblemer, historieskrivning og storpolitik og gøre det på en måde, så spændingen er i top, og teenagepigers behov for kærlighed, mystik og heste bliver stillet samtidig. Bogen behandler problemerne med at få to folkeslag til at leve sammen i fred og giver et godt eksempel på, hvordan legender kan bruges i magtkampe. Den kan i eventuel kombination med filmen "Strings" være en underholdende del af et tværfagligt tema.

Powered by Labrador CMS