Anmeldelse

Sprog brugt med mening

Om at bruge fabler

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Fabler kan danne grundlag for gentagne fortællinger, som kvalificerer elevers sprog. Det er grundtanken bag dette materiale, som henvender sig til danskelever i alle aldre, såvel dem, der lærer dansk som modersmål, som andetsprogsbrugere.

I lærervejledningen redegør Jette Løntoft for fablers anvendelighed og for de pædagogiske muligheder i genren. Hun argumenterer med, at fabler er universelle og uden indbygget forældelse, og at de udgør en vigtig del af almen dannelse.

Basis i materialet udgøres af en serie ordkort til hver fabel, som indbyder til elevens arbejde med historiens opbygning, og som danner udgangspunkt for genfortælling af historierne. Lærerens opgave er at strukturere sproglige udfordringer undervejs, således at elevens sprog nuanceres og udbygges. Her kan læreren støtte sig til inspiration i lærervejledningens muligheder. Der er valgt atten klassiske fabler, som er aftrykt i lærervejledningen med en punktopdelt handling svarende til billedserierne.

Fabler og andre eventyrlige historier er efter min erfaring populære og elskede især blandt børn op til midten af skoleforløbet. De er yderst egnede til at indøve den del af sproget, der dækker almindelige hverdagshandlinger, karaktertræk og dyrenavne. Det er endvidere en god ide at bruge billedserier til at fastholde og raffinere genfortælling. Jeg tror dog ikke, at materialet vil vække interesse hos børn og unge over cirka tolv år, og der vil være grænser for, hvor lang undervisningstid fablerne kan bære i betragtning af det afgrænsede sprog, de kan stimulere.