Politiken har, i forbindelse med ulighedsdebatten, som Eva Kjer Hansen har æren for, spurgt 100 kendte danskere, om de mener, der bør være mere ulighed i samfundet. En af dem var Niels Egelund. Med vanlig sans for kontroversielle udmeldinger fremgår det krystalklart, at der i Niels Egelunds univers ikke hersker tvivl om den sag. Han går ind for ubetinget ulighed og udtaler:

. at incitamentet til at tage en uddannelse eller et arbejde er alt for lille

. at dem med lange uddannelser skal have højere løn

. at aflønning skal ske, efter hvad man er værd

. at overførselsindkomsterne skal sættes ned.

Der skal være et klart incitament til, at man forlader kontanthjælpen for at blive opvasker, lyder det fra den begavede institutleder ved Danmarks Pædagogiske Universitet. Han gør sig også klog på arbejdsglæde, idet han fortæller, at ud over den arbejdsglæde, der kommer let i et indflydelsesrigt job, som han selv har, er det kun pengene, der lokker.

Heldigvis står Niels Egelund, blandt de 100 adspurgte, temmelig alene med sine asociale holdninger. Det kan man så glæde sig over, ellers ville det se sort ud for velfærdsstaten. Tilbage står blot en ubehagelig fornemmelse af, at den mand er placeret i et forkert job. Eller er han blot fejlciteret?