Kunne man forestille sig noget så pragmatisk som i fællesskab at udvikle de bedste nationale test og evalueringsværktøjer til folkeskolen? I et samarbejde - og med respekt for gode, danske skoletraditioner?

Delforliget om nationale test »kunne have været meget værre«, skriver Folkeskolen i lederen i nummer 39. Hvorefter der i øvrigt opridses et skrækscenarium for test. Men lad os lege lidt videre med tanken, at test - helt teoretisk - kunne udvikles til gavn og glæde for folkeskolen.

Allerede i dag gennemfører de fleste lærere test løbende. Men det er temmelig tilfældigt, hvilke test der bruges, om de er udarbejdet af fagfolk, om de er opdaterede i forhold til den nyeste viden, og hvordan opfølgningen på testresultaterne er.

Lad os antage, at et af de to konsortier, der er blevet prækvalificeret til at udvikle de nye test, kan lægge solid faglig, didaktisk og pædagogisk viden ind i testene. I det ene indgår Danmarks Pædagogiske Universitet, CVU København og Nordsjælland, CVU Nordjylland, Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut og Socialforskningsinstituttet. I det andet er Jysk CVU, Syddansk Universitet og Knowledge Lab.

I modsætning til Pisa-spørgsmålene, som ikke offentliggøres, er spørgebasen i de nye, individuelle test af den enkelte elev til løbende diskussion. Lærerne ser spørgsmålene, og der vil komme en helt nødvendig faglig debat om kvaliteten af testene. Måler testene det, de skal? Tilpasser testene sig godt nok den enkelte elev?

For Socialdemokraterne har det været afgørende, at testresultaterne ikke bliver offentliggjort, ikke bruges til rangordning, ikke gennemføres på en national testdag, ikke udløser en karakter, men en beskrivelse af styrker og indsatsområder - og løbende evalueres og udvikles.

Kunne det ikke være et bedre mål i fællesskab at gå konstruktivt ind og medudvikle verdens bedste test skræddersyet til den danske folkeskole?