Connie Christensen, 41, er tidligere klasselærer, nu kontaktlærer, for 8. klasse på Frederikssundsvejens Skole i Københavns nordvestkvarter. Klassen har 13 elever med udenlandsk baggrund og to med danske rødder.

»I dag er de skolens sødeste klasse. Men for et år siden var de den værste. Det hele kulminerede i efteråret 2004, da jeg skulle på kursus i seks uger. Skolen havde fundet en fagligt dygtig vikar. Men eleverne var så lede og ondskabsfulde over for ham, at han til sidst måtte opgive. Ingen af de andre lærere på skolen ville overtage klassen, og det var på det tidspunkt, at skolens ledelse indså, at man var nødt til at gøre noget drastisk«.

Klassen har altid været svær at undervise. Der har været stor udskiftning blandt eleverne. Nogle flyttede skole, mens andre tog tilbage til hjemlandet. Der kom også nye elever til, som ifølge Connie aldrig burde have været lukket ind.

»Nogle var decideret behandlingskrævende. De råbte, bandede og var meget dominerende og aggressive. Slagsmål med spark i maven og i hovedet var heller ikke ualmindeligt. Jeg var en af de få lærere, der nogenlunde kunne styre dem, fordi jeg havde haft dem fra 1. klasse. De betragter mig som en mor. Og de ved, at jeg holder af dem, uanset hvordan de opfører sig. Men selv jeg har flere gange været tæt på at kaste håndklædet i ringen«.

Børnenes to ansigter

Hun forklarer, at nordvestkvarteret er hårdt. Når der er forældremøder, er det kun halvdelen, der dukker op, og de mest problematiske børns forældre bliver som regel hjemme.

»Når vi endelig får fat i forældrene og fortæller dem, hvordan deres børn opfører sig i skolen, bliver de chokerede. De har aldrig hørt børnene bruge ord som 'fuck' og 'luder'. Børnene har to identiteter: én derhjemme, hvor de er søde og venlige, og én i skolen, hvor det giver prestige at tale grimt og ignorere læreren«.

Udskolingen har udarbejdet en folder, som beskriver, hvad der er acceptabel adfærd. Hvis børnene taler grimt, kommer for sent til timen eller ikke har læst deres lektier, bliver det noteret på en månedsseddel, som de får med hjem. Månedssedlen skal underskrives af forældrene, og den bliver oversat til tyrkisk, arabisk, urdu og albansk, så skolen er sikker på, at forældrene forstår den.

»Når man har med vanskelige klasser at gøre, er det vigtigt, at klasselæreren ikke står alene med problemerne. Ledelsen skal deltage i de svære skole-hjem-samtaler. De andre lærere skal være åbne og støtte med råd og vejledning. Og så er det vigtigt, at læreren med den vanskelige klasse en gang imellem får et klap på skulderen«, siger Connie Christensen.

I dag er hun fuld af lovord over for klassen. Hun glæder sig til at skulle føre dem op til afsluttende prøver. Og de andre lærere på skolen kan også se, at der er sket en stor forandring.