Pædagogik
0   329

Rummelighed giver problemer

Lille mindretal fyldte alt for meget i Cecilie Bagges klasse

Cecilie Bagge, 29, er klasselærer i en 5. klasse på Skolen på la Cours Vej på Frederiksberg. Hun er i tvivl om, hvorvidt hendes klasse kan bruges som et godt eksempel på, hvad man skal gøre ved urolige klasser.

Artiklen fortsætter under banneret

»Da jeg overtog klassen midt i 1. klasse, var der store problemer med grimt sprog og børn, der sloges. I dag fungerer den godt. Men selvom skolen har lagt et stort arbejde i at få styr på klassen, er det først for alvor lykkedes, efter at de værste urostiftere har forladt den«.

Hun forklarer, at det især var en håndfuld drenge, som var urolige.

»De var meget udadreagerende og kunne finde på at slå og sparke de andre børn. De forstyrrede hele tiden undervisningen og brugte ord som 'luder' og 'perker' både over for de andre børn og over for læreren. Generelt var det resursesvage børn, der var kommet i en klasse med børn fra velfungerende hjem. Men selvom de var et lille mindretal, fyldte de alt for meget«.

Uro smitter

Cecilie fik i samarbejde med skoleledelsen flyttet en af de urolige elever over i en parallelklasse. De andre fik hver et par timers støtte om ugen. Skolen holder mange møder med børnenes forældre, og skolepsykologen blev også involveret.

»Problemet med møderne er bare, at her taler vi om det enkelte barn, og hvad der kan gøres i forhold til det. Men som lærer står jeg med en hel klasse, hvor alle skal tilgodeses«, siger Cecilie.

Endnu en af de urolige elever flyttes fra klassen til en specialskole, hvilket er med til at skabe lidt mere ro.

»Når du flytter sådan en elev, fjerner du ikke kun den uro, som eleven skabte. Du lægger også en dæmper på de medløbere i klassen, som så eleven som en leder«.

Men selvom der nu kun var få uromagere tilbage, var der stadig problemer. I samarbejde med skolens AKT-lærer (adfærd, kontakt, trivsel) gennemførte Cecilie et forløb for at forbedre stemningen. Forløbet begyndte med, at eleverne udfyldte et skema, hvor de med tallene 1, 2 og 3 markerede, hvilke af de andre elever de helst ville lege med. Med udgangspunkt i skemaet kunne AKT-læreren se, hvilke børn der var socialt isolerede. Derefter gennemførte hun samtaler med alle eleverne for at finde ud af, hvordan de havde det med de andre børn.

Med udgangspunkt i samtalerne fandt AKT-læreren frem til, at klassen ville have godt af at arbejde med temaerne konfliktløsning og venskaber. Igennem en periode på 14 dage brugte man hver dag en time på samarbejdsøvelser, kommunikationsøvelser og tillidsøvelser.

Brækket ribben

Forløbet havde en vis effekt, men mest i forhold til de velfungerende elever, der blev bedre til at hjælpe de urolige elever. De urolige elever kom stadigvæk op at slås, og Cecilie fik besked på, at hun til enhver tid kunne kontakte kontoret over samtaleanlægget, hvis der opstod problemer.

»En dag gik en af eleverne amok. Han kastede med stole og borde og slog og sparkede. Jeg ringede til kontoret. Skolelederen og en anden voksen kom med det samme for at hjælpe. De trak af sted med eleven, som stadig slog og sparkede, og skolelederen brækkede et af sine ribben«.

Endnu en elev forlod skolen, og i dag er der kun en af de oprindelige urostiftere tilbage.

»I dag taler børnene pænt til hinanden og til læreren, og vi har ikke alle de konflikter, vi havde tidligere. Men når jeg tænker tilbage på forløbet, har det været en lang sej kamp. Som udgangspunkt skal folkeskolen være rummelig. Spørgsmålet er bare, om vi har midlerne til det?« siger Cecilie Bagge.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ