Bogen er en åbenhjertig beretning om at miste én eller begge forældre - skrevet af én ung til andre unge.

Ærligt og medrivende følger vi forfatterens vej, fra moderens kræftsygdom bliver konstateret til tre år efter hendes død.

De mange tanker, følelser vekslende mellem frygt og håb, ensomhed og afmagt beskrives i det intense sorgforløb, der er kompliceret ved, at det er den sidste forælders død.

Hvert af de 16 kapitler indeholder den personlige beretning, men alle repræsenterer de samtidig generelle følelser og problemstillinger i forbindelse med dødstab. Desuden er der til hvert kapitel knyttet kompetente kommentarer og gode råd fra medforfatteren, der er psykoterapeut i Rådgivningscenteret Unge og Sorg.

Bogen er skrevet i et enkelt og tydeligt sprog, og den har efter min mening appel til andre unge. Her er der genkendelighed at hente, hvis sorgen tynger, og samtidig er der det klare budskab, at "selv den største smerte fortager sig med tiden, hvis man bare tager den alvorligt nok".

Det er en bog, der berører følelserne, fordi den er så hudløst ærlig, men jeg ville ikke tøve med at anbefale den til unge, der har mistet forældre.