Debat

Åndsfrihed, ligeværd og demokrati

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at udvikle elevernes tilegnelse af alsidige faglige, sociale og personlige kundskaber og færdigheder. Eleverne opnår herigennem indsigt i egne og fællesskabets muligheder, så de har viden og er i stand til at være medbestemmende og tage medansvar i et demokratisk samfund.

Folkeskolen giver rammer for undervisning og læring, så oplevelser, virkelyst og kreativ tænkning udvikles. Hver elev skal lære så meget som muligt ud fra egne forudsætninger.

Folkeskolen gør eleverne fortrolige med dansk og andres kultur og historie, samspil med naturen, samspil med den digitale elektronik, det sundhedsfremmende, forskellige arbejdsmetoder, udtryksformer og erkendelsesformer.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Skolens undervisning og hele dagligdag bygger på åndsfrihed, ligeværd og demokrati, hvilket afspejler sig i handlinger med rettigheder og pligter, omsorg og grænser. Der tages hensyn til den enkeltes og fællesskabets udvikling, så eleverne kan tage stilling og handle.

Hele skolens virksomhed har perspektiv mod, at eleverne lærer for livet og skal lære hele livet.

Bemærkninger:

Stykke 1. Konkretisering af skolens opgave.

Stykke 2. Her accepteres forskellighed fra fødslen, og at der kan forblive en forskellighed, men at hver elev opnår en platform af selvtillid, selvværd og motivation for at lære.

Stykke 3. Vi bevæger os mod et videnssamfund, hvor vi må forholde os til nye problematikker. Skolen tager udgangspunkt i mange intelligenser og metoder/former (logiske, hermeneutiske, kropslige, æstetiske, etiske).

Stykke 4. Der skal være overensstemmelse mellem ord og handling, alt er ikke lige fedt, og pejlemærket for skolens opgave er, at eleven kan tage beslutninger vedrørende egen uddannelse, borgeransvar og innovation.