Debat

Skolen i vidensamfundet

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det væsentligste, der adskiller vidensamfund fra industrisamfund, er, at innovation skaber (økonomisk) værdi i vidensamfundet, mens produktivitet gjorde det samme i industrisamfundet. Det centrale i industrisamfundet var at kunne producere varer og tjenesteydelser billigt og effektivt, men det kan næsten alle gøre i dag ved at flytte produktionen til lande med lave omkostninger. Vores samfund skal derfor leve af innovation, evnen til at finde på stadig nye og bedre måder at dække menneskers behov på og gøre ideerne til virkelighed. Mange af de ideer, vi får, vil sandsynligvis skulle produceres uden for Danmark.

Den realitet er vi nødt til at tage i betragtning, når vi overvejer, hvad folkeskolens formål skal være.

Regeringen og nu Globaliseringsrådet oversætter globaliseringen til et krav om større faglighed og større præcision ved fastsættelsen af målene for de enkelte fag i folkeskolen. Det er imidlertid en fundamental misforståelse, og det ville være en historisk fejltagelse, hvis den tankegang fik lov til at ødelægge netop det mest centrale i det danske skolesyn.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Innovation kommer kun, hvis der foruden faglighed også er tværfaglighed, kreativitet, oplevelse, virkelyst, fordybelse, åndsfrihed, ligeværd, værdier, medansvar og alle de andre gode ord, der i dag indgår i folkeskolens formål. En ingeniør i Polen eller Ungarn med et fagligt niveau, der er fuldt ud på højde med en dansk ingeniørs niveau, får 20 procent af ingeniørlønnen i Danmark. Hvis danske ingeniører ikke kan noget andet og mere end det faglige, kan vi godt pakke sammen. Derfor har vi brug for en folkeskole, der sigter langt videre end det faglige. Præcise faglige mål fremmer reproduktion i stedet for innovation. Reproduktion kan alle lære, især kinesere, der endda vil gøre det for ti procent af vores løn. Innovation er der, hvor vi skal gøre os gældende.

Hvad med at sige det helt enkelt sådan her: »Folkeskolens formål er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes udvikling til kompetente og ansvarlige samfundsborgere. Udgangspunktet for folkeskolen er dansk kultur og demokrati. Perspektivet er globalt, og sigtet er, at alle elever efter afslutningen af folkeskolen videreuddanner sig til at tage aktiv del i samfundslivet«.