Regeringen ønsker sig en ny skole, men det får den ikke, vurderer Per Fibæk Laursen, professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet.

»De prøver, men jeg tror ikke, at de vil have den store succes med det«, siger han.

Per Fibæk Laursen har gennem de senere år gennemført forskningsprojekter på skoler rundt om i landet. Christiansborg er langt væk, har han konstateret.

»Det, der er på dagsordenen på skolerne og i kommunerne, er meget langt fra Christiansborg. Mange af de signaler, der kommer fra regeringen, har ikke den store gennemslagskraft. De er måske også lige så meget til ære for vælgerne, som de er et forsøg på at foretage reelle ændringer i folkeskolen«, tilføjer Fibæk.

Signaler uden virkning

End ikke en ændring af formålsformuleringen, der kræver, at undervisningen skal rette sig mere mod ungdomsuddannelserne, vil få den store indflydelse, mener han.

»Det er en signalændring, der næppe vil få den store betydning for skolevirkeligheden. Skolens dagligdag og undervisning er jo i forvejen i ret høj grad rettet imod at forberede eleverne til videre uddannelse. De tider, hvor det var en selvfølge, at en stor del af eleverne skulle direkte ud af skolen og arbejde som ufaglærte, er for længst forbi«.

Så regeringens tale om »grundlæggende ændringer i skolens hverdag« er ren retorik?

»Det afgørende er, hvilke konkrete ændringer man får gennemført. Sådan noget som at udarbejde obligatoriske nationale test, som alle skoler skal bruge, ville kunne få en betydelig indflydelse. Men vi ved jo ikke helt endnu, hvordan det kommer til at se ud. Hvis der bliver et ganske bestemt sæt af prøver, som alle skoler skal bruge, og hvor resultaterne bliver offentliggjort, og skolerne bliver ranglistet efter dem, så vil det givetvis få en hel del indflydelse på dagligdagen«.

Obligatoriske nationale test og en mere specialiseret læreruddannelse - kommer der ikke en ny skole ud af det?

»Nej, det tror jeg ikke. Hvis man skulle være perfid, så skulle man sige, at det er en gammel skole. Når man kigger på udviklingen i folkeskolen i et længere perspektiv, så er det kendetegnende, at tingene udvikler sig meget roligt og kontinuert, og sådan vil det også gå nu, men nok med en justering af kursen«.

»Hvis man går ud om nogle år og undersøger, hvilken effekt justeringerne har haft i klasselokalerne, så tror jeg, man vil se en vis, men relativt beskeden effekt. Det er selvfølgelig en spådom fra min side, men jeg tror ikke, der er den store dramatik i det her«, siger Per Fibæk Laursen.

jvo@dlf.org