VK-regeringen vil have »verdens bedste folkeskole«, og det kræver »grundlæggende ændringer i skolens hverdag«.

Er regeringen ved at lave en ny skole?

»Man kan roligt sige, at der er tale om en ganske væsentlig ændring af det, man gerne vil med skolen, og der er nok tale om et skridt, der er væsentligt større end noget, man har set i nyere tid. Der er tale om nogle meget markante initiativer«, siger professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet, Niels Egelund. Han sidder i Globaliseringsrådet og følger de politiske diskussioner på nærmeste hold.

»Så man kan godt sige, at regeringen er ved at lave en, om ikke ny, så meget anderledes skole«.

Hvad er det så for en skole?

»Det er en skole, hvor først og fremmest den pædagogiske ledelse vil blive styrket, så det er skolens leder, der sætter dagsordenen og dermed også bestemmer, hvilken vej den skal gå. Lærerne får mindre ret til at forme deres egne veje. Det er måske det første lille farvel til metodefriheden, i hvert fald som den opfattes i dag«.

Mere ro i klassen

Derudover vil »fagligheden virkelig for alvor komme i højsædet«. Og der vil blive ydet en større indsats for at skaffe »mere ro i klassen«.

Endelig nævner Niels Egelund en ny, delt læreruddannelse som en faktor, der kan forandre skolen på sigt.

Du fremhæver ikke den bebudede ændring af formålsformuleringen?

»Det er vel et ønske om en større klarhed over, hvad man vil. Det ender formentlig med en væsentligt kortere formålsformulering a la den finske. At man siger, at jamen skolen skal give forudsætninger for et livslangt læringsforløb og arbejdsforløb, så det især bliver skolen for livet ... Nogle vil sige arbejdslivet. Men skolen for livet kommer i centrum, og der vil ikke være så mange detaljer om det alsidige og personlige og alt det der. Ikke fordi det skal slettes, men det kommer til at stå andre steder, vil jeg gætte på«.

»Men jeg mener ikke, at den omformulering får den store, dybe indflydelse på skolen, ud over det jeg nævnte før med det faglige og lidt mere ro. Fordi satsningen på den sociale opdragelse og de almene og personlige kompetencer vil blive nævnt andre steder end lige i formålsformuleringen. Det vil så komme længere nede«.

Springet vil bliver betydeligt højere, end 1993-reformen var i forhold til 1975-loven, vurderer Niels Egelund.

»Fordi det i den grad vil blive betonet, at skolen er en organisation, der skal ledes. Der skal være en bestemt strategi, og der skal være en høj grad af faglighed, og vi vil ikke have uro«, siger Niels Egelund.