I Finland er sundheds- og seksualundervisning/Hälsokundskap blevet et obligatorisk fag med selvstændigt timetal i 7.-9. klasse. På hvert af de tre klassetrin undervises der en time om ugen i to gange 12 uger.

Faget blev indført fra august sidste år. Mål og emner kan dog godt virke lidt stive og uden en sammenhængende tænkning på tværs af emnerne. Karakteristisk for den finske omhu med skolens fag har alle elever fra begyndelsen en god grundbog til forberedelsen hjemme. Grundbogen er opdelt i otte emner. Eleverne har desuden et særligt hæfte, hvori de skriver deres private tanker om egen sundhed, holdninger og meninger i forhold til de emneområder. Hæftet skal ikke kontrolleres af læreren, men er en forberedelse til undervisningen i klassen.

Ved indførelsen af faget blev der igangsat et omfattende efteruddannelsesprogram, der skal sikre, at alle skoler i løbet af fire-fem år har kvalificerede undervisere. Indtil videre er det ofte idrætslærere, der står for undervisningen.

Den finske evalueringskultur viser sig også for sundhedsfaget. Lokalt organiserer man prøver, der giver elev og forældre meddelelse om, hvordan eleven klarer sig. Prøverne består af multiple-choice- og portefølje-opgaver - afhængig af emneområdet. Mange af opgaverne er åbne og tager udgangspunkt i elevens egne oplevelser.

Evalueringen, som eleverne kender fra andre fag, er med til at give det nye fag accept. Det er også værd at notere sig, at eleverne lærer at arbejde med multiple-choice-opgaver og får herved - uden at det er hensigten - en slags »træning« til Pisa-testen.

Vi har besøgt to finske skoler og Jyväskylä-universitetet, hvor man uddanner lærere til sundhedsundervisning.

Der er en striks og konsekvent holdning til sundhedsadfærd på skolerne: Skolebespisning for alle og en konsekvent rygepolitik. Der er et udstrakt forældresamarbejde, der betyder, at forældre følger meget tættere med i, hvordan deres barn arbejder i skolen, end man gør Danmark. Der er altså ikke kun kontakt, når der er problemer.

Herhjemme er vi ikke kommet nær så langt. Vi har netop - i al stilfærdighed - fået en ny udgave af undervisningsvejledningen for seksual-, sundheds- og familiekundskab (SSF), www.faellesmaal.uvm.dk/fag/sundhed/vejledning

Der er formuleret trinmål for det timeløse fag, ligesom teksten i læseplanen og undervisningsvejledningen er blevet revideret i forhold til de nye mål.

Både læseplan og vejledning har store kvaliteter ved deres perspektiver og sammenhænge på tværs. Så vidt vi kan se, er de faktisk bedre end de finske. Men i Danmark er manglen på obligatorisk tid til sundhedsundervisning i skolen katastrofal, og der er alt for store forskelle fra skole til skole. Vi mangler også materialer, der dækker alle de områder, som er med i de nye trinmål. Og så er der brug for en organiseret efteruddannelse, så alle skoler kan få lærere, der er klædt på til at forestå en god sundhedsundervisning.

Det er vores indtryk, at SSF på en del skoler er lavt prioriteret - især på de ældste klassetrin. Hvis ikke den enkelte klasses lærerteam eller årgangsteamet har SSF med i årsplanen, er det tilfældigt, hvad der sker.

Sundhedsundervisningen bør prioriteres kraftigt op i lærernes grunduddannelse. Sundhedsstyrelsens rapport »Formidling af sundhed« - en undersøgelse af undervisning i sundhed på lærer- og pædagogseminarier fra december 2004 - dokumenterer, at selvom rektorer og lektorer synes, det går godt, så virker sundhedsundervisningen tilfældig og ustruktureret, og langtfra alle lærerstuderende får kvalifikationer til at forestå undervisning. På enkelte seminarier synes SSF reelt ikke at være en del af uddannelsen.

På Aalborg Seminarium forsøger vi at tage nogle af udfordringerne op. En tværfaglig lærergruppe og repræsentanter fra amtet og Danmarks Pædagogiske Universitet har sat fokus på ét væsentligt perspektiv i den nye vejledning: »Metoder til at inddrage den sociale ulighed i sundhed i læreruddannelsen«. Vi arbejder sammen med nogle praktikskoler, hvor studerende prøver at inddrage den dimension i deres undervisning. Enkelte studerende har også valgt at sætte fokus på social ulighed i sundhed i deres bacheloropgave.

For os er spørgsmålet: Hvordan sikrer vi en bedre sundhedsundervisning i skolen? Finland har gjort det - hvad gør vi?