Skoven er klasseværelset

Hver torsdag året rundt tager 3.y på Rødkilde Skole ud i skoven for at gå i skole

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Fem våde sokker på 20 elever. Trætte og beskidte på vej med S-tog og bus hjem efter en skoledag i skoven. Men de er ikke på vej fra en udflugt i gængs forstand. Skoven er deres klasseværelse hver torsdag.

3.y på Rødkilde Skole i København er naturklasse, og det skal de være i tre år.

»Da vi første gang hørte om, at vi skulle i skoven hver torsdag også om vinteren, tænkte vi, at det lød kedeligt. Men det er totalsjovt«, fortæller Caroline, Julie og Trine på vej hen til økobasens bålplads i Lille Hareskov.

»Og det er da meget bedre at lave noget om stenalderen i skoven. Den anden 3.-klasse har også haft om stenalderen, men hjemme i klassen«.

»Min far sagde også, at vi var enormt heldige at komme i skoven hver uge«.

Pigerne fortæller i munden på hinanden, at de har arrangeret stjerneløb, lavet trolde og mærkelige væsner, og at de næste år skal sove i skoven én nat. Men i år skal de op i Lasses sommerhus og sove i to nætter, og de skal ro i kajak. De har også roet i kanoer og kajakker i en meget stor svømmehal - og så har de sprættet en grævling op med en grønlandsk kniv.

Sådan! Så fik de lige opsummeret lidt af naturklassens aktiviteter for Folkeskolens journalist. Alt sammen mens de hopper af sted på stien mod bålpladsen, hvor der er samling.

Naturklassen mødes hver torsdag morgen i klassen, men allerede lidt over otte går turen med bus og S-tog til Lille Hareskov.

Bussen er overfyldt, og vi står i lag på vej til Emdrup Station, hvor vi har det lange ben foran ned til toget.

Nu begynder tog-skolen. Naturklassens lærere, Anne Mette Petersen og Lasse Bak Sørensen, skiftes til at holde tog-skole. De fleste elever sidder og snakker med hinanden eller især med en af lærerne, mens den anden lærer retter opgaver eller hører børnene i tabeller.

I dag er det Anne Mette, der retter opgaver med nogle af børnene. Imens hører Lasse fortællinger om børnenes morgen, hvad de lavede i går, og hvad de ellers har oplevet.

»Jeg har snydt i matematiktimerne. Jeg har lavet tabeller i bogen i stedet for andre opgaver«, fortæller Beth til matematiklærer Lasse, der slet ikke har opdaget det.

De aftaler, at Beth næste dag skal sige tabeller for at få det gule tabel-diplom.

»Ja, jeg har øvet mig på tabellerne, men jeg har altså en magnet i hovedet, der suger dem ud igen«, siger Beth.

Naturklassen har fået to timer ekstra om ugen til transport til og fra skoven.

»Vi oplever ikke transporten som spildtid. Vi får talt en masse med børnene på en måde, som det ellers kniber med at have tid til«, siger Lasse Bak Sørensen.

»Hvis der opstår ventetid, øver jeg for eksempel tabeller med nogle stykker. Og på vej hjem leger vi ofte tyve spørgsmål til professoren«.

Oplæsning af forvandlingsdigte

Alle mødes på bålpladsen. Undervejs dertil er økobasens trækvogn og nogle dunke vand hentet i Bakkehuset, hvor depotet befinder sig.

Anne Mette Petersen opfordrer børnene til at spise lidt mad, mens de får dagens program repeteret. Lidt efter løber børnene med hver deres forvandlingsdigt i hånden ud til »deres sted« i skoven. Her skal de øve sig på digtet inden den store oplæsning for hele klassen.

»Før var du grim, du havde ingen blade, nu er du smuk og dejlig, dine træer er smukke, dine blomster er smukke og dejlige, dine fugle synger så dejligt og godt. Dine træer siger hej til mig«. Sådan lyder én af pigernes forvandlingsdigte.

Hun står på »sit sted« og læser op. Resten af klassen står nogle meter fra hende og lytter.

Så går turen hen til næste elevs sted. Også her forvandles skoven fra vissen, brun og grå til grøn og frisk. »Før sank bladene til bunds, nu oppe i træerne«, lyder en strofe. Eller »Vi så en kanin. Den truttede på trompet. Fuglene var kor«.

Ti digte skal vi høre nu, senere på dagen tager vi de næste ti.

Vi går på line på en træstamme over et vandløb, krydser igennem et bælte af bregner, hopper over en grøft. Men på vej fra ét oplæsningssted til det næste møder vi en mus i grøften under vores fødder. Frem og tilbage løber den, kigger lidt, gemmer sig og kommer frem igen. Den rødbrune mus kræver en pause i oplæsningen. Alle skal se den, følge den og diskutere, hvor den er på vej hen.

»Før var der ikke dyr, nu kryber dyrene frem fra deres huler«, læser én op.

Havmænd og alfer i skoven

Klassen samles igen på bålpladsen. Nu skal de tegne. Hvert barn har sin figur fra »Elverhøj«, som de har læst. Mosekonen, Klintekongen, Helhesten, havmænd og alfer skal ned på papiret med masser af farver. For det er forsiden på et nyt hæfte, de skal tegne.

To og to forsvinder børnene ud i skoven.

En havmand og en ond nisse skal to af pigerne tegne.

»Det er sværere at tegne her. Hjemme sidder man stille og kan lukke døren, men det kan man ikke i skoven. Men jeg tror, man forestiller sig tingene bedre her«, siger den ene.

En dreng mener, at han godt kan forme sin figur i ler, men han synes, det er svært at tegne den.

De første tegninger, Anne Mette Petersen bliver præsenteret for, er temmelig farveløse. Børnene bliver sendt tilbage for at male mere.

Andreas kommer løbende.

»Se, jeg har blandet farverne. Det ser ud, som om det er en dyb sø nu. Se vandet«.

Anne Mette Petersen prøver at få flere til at blande farverne. Hjemme i klassen kan de bagefter blande videre med en pensel og lidt vand, så bliver tegningerne flottere.

Alskens alfer, nisser og havmænd kommer frem før frokost.

Maden spises samlet ved bålpladsen.

»Anne Mette, jeg har fået en sok«, fortæller en pige.

»Hvad vil du have, at jeg skal gøre«, spørger Anne Mette Petersen. De griner. Alle har lært at have en plasticpose med til at tage på foden under den våde sok. Når de har bål, rister de ofte sokker over bålet.

Elverhøj i ler

Nogle kravler i træer, andre fanger frøer, navngiver dem, leger med dem og sætter dem ud i vandløbet igen.

Efter frokost får alle en lille klump ler. Nu skal »Elverhøj«s figurer formes. I små grupper arbejder børnene. En gruppe piger finder på at sætte alferne på en sten på ægte havfruemanér. Det betyder, at deres lange kjoler af vådt ler ikke knækker.

Skovens materialer bruges som hår, øjne og tøj. Forskellige væsner opstår, nogle forvandler sig igen til en klump ler, fordi de bliver tabt, flere hjælper hinanden, og en gruppe piger arrangerer de færdige figurer i skovbunden. En plasticpose i en hulning bliver ved hjælp af lidt vand til en sø.

Lasse Bak Sørensen fotograferer tegninger, figurer og børn.

Tiden er løbet - som den gør hver torsdag. De sidste ti forvandlingsdigte må læses på bålpladsen, og så går turen rask gennem skoven. Alle kender vejen - flere har deres egen, men alle mødes ved Bakkehuset. Videre til toget, der er forsinket på grund af personpåkørsel ved Østerport Station. De taler lidt om, hvad dét betyder. Det er for svært at forestille sig, at én er hoppet ned på skinnerne selv, så de beslutter, at det nok er én, der er faldet ved et uheld.

Togturen er stille med snak, gab og tyve spørgsmål til professoren. På Emdrup Station afslører Dan, at han har taget den lille kugle, der er en sammenrullet og lidt sjælden bænkebider, med hjem. Han ved godt, at det nok ikke er så smart, men hjemme vil den få noget grønt. Og det er da fascinerende, at den kan ligne en lille grå-sort perle i hånden.

Denne gang er der færre mennesker med bussen. Trætte og beskidte når vi skolen.

I morgen skal eleverne skrive logbog om dagens arbejde.

Ikke kun grønne fag

Ideen til naturklassen opstod, da lærer Lasse Bak Sørensen havde haft orlov for at deltage i et kursus på Danmarks Lærerhøjskole. Klassens dansklærer Anne Mette Petersen var med på ideen.

Projektet støttes af Friluftsrådet og Københavns Kommune.

Formålene er mange. At arbejde med alle fag i skoven - ikke kun specielt »grønne« fag. Kommunikation, social kompetence og opmærksomhed, naturbevidsthed. At afprøve et højloftet læringsmiljø i bestræbelserne for at styrke den praktisk-musiske dimension, faglig fordybelse, undervisningsdifferentiering, reel elevmedbestemmelse og et stærkere forældresamarbejde.

Naturklassen har i dette skoleår arbejdet med stenalder-storyline, verdensbilleder, matematik i skoven, jagten på nissen, vinter i skoven, Grønland og forår i troldeskoven.

Naturklassen bruger kommunens øko-base Rillestenen i Lille Hareskov.

Du kan læse meget mere på nettet under www.groen-skole.dk under øko-baser, Rillestenen og Naturklassen.