»Man kan ikke forcere en udvikling«

Regeringen vil gøre børnehaveklassen obligatorisk. Børnehaveklasseleder mener ikke, at man kan putte mere faglighed ind i klassen. »De får masser af læring nu«, siger hun

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Alfred er med Anton i skole i dag. Alfred er et tøjdyr, og børnehaveklasseleder Mona Høg inviterer Alfred og Anton til at komme op og hilse på handskedukken Camilla, der bor i børnehaveklassen.

»Hvor gammel er du, Alfred?« spørger Camilla.

Anton hvisker i Monas øre, og Camilla siger højt »seks år, det er ligesom mig«. Camilla spørger, om Alfred vil være hendes ven, for når børnene går hjem, bliver der så ensomt i klassen, og så vil det være rart at tænke på Alfred. Anton nikker og giver også lidt beklemt Alfred lov til at sidde på reolen med Camilla.

Børnehaveklasseeleverne på Sofiendalskolen i Haslev har været i skole i lidt over en uge. Der er endnu ikke dannet klasser, men hver morgen samles hele gruppen på 58 børn og leger navneleg, synger og gætter gåder.

Efter en halv time med aktiviteter går de ud i tre grupper med hver deres børnehaveklasseleder. Efter nogle uger bliver der dannet nye grupper, så alle kender hinanden til oktober, hvor klasserne dannes.

En god ven

Alle drenge hopper på samlede ben over og tager deres dagbøger frem. Bagefter er det pigernes tur. Emnet i dag er en god ven.

Nadias venner er Kasper og Asger, for de har gået i børnehave sammen.

»Andreas er min gode ven, men ikke altid han kan også være irriterende, og jeg har også en dårlig ven, Andreas lillebror. Han driller altid«, fortæller Tomas.

Børnehaveklasseleder Mona Høg spørger, om de har prøvet at invitere ham til at lege med.

»Jeg har leget med ham tusinde gange«, lyder det opgivende fra Andreas.

Men nu skal de tegne deres ven i dagbogen og legeskrive om dem. På tavlen skriver Mona »min ven«. Nogle af børnene efterligner møjsommeligt bogstaverne.

En dreng erklærer, at det her er for kedeligt, og tager sine Pokémon-kort frem. Mona sætter sig og taler med ham. Efter noget tid vælger hun at lade ham sidde uden at lave noget.

»Hvordan tegner man et træ?« spørger Mads stille. Marko overfor rejser sig: »Hvor vil du have det? Dér?« Mads nikker, og Marko tegner et træ. Mads prøver at tegne ét magen til ved siden af.

Pres ikke børnene

»Vi bestræber os på at skabe et stimulerende læringsmiljø for børnene. Det betyder, at vi vægter trygheden højt, for ellers er de ikke klar til at lære noget«, fortæller Mona Høg.

»Vi giver dem meget ros og skælder kun sjældent ud«.

Hun understreger, at det skal være sjovt at gå i skole.

»Man må ikke presse børnene. Man kan ikke forcere en udvikling, det vil blot give utrygge børn«.

»Jeg mener ikke, at man kan putte mere faglighed ind i børnehaveklassen. De får masser af læring nu«, siger børnehaveklasselederen som kommentar til regeringens lovforslag om at gøre børnehaveklassen obligatorisk og kalde den 1. klasse.

Børnene her er mellem fem og syv år, og det er for stor en spredning, mener hun. Men ikke alle er klar, når de er seks år. Drøftelsen om skolestart bør ske i samarbejde med pædagogerne og forældrene.

Fælles forberedelse

Når eleverne begynder i børnehaveklassen, skal de lære at fungere i det store fællesskab. Som denne morgen hvor Caroline skal læse dagens navn og dato op. To elever råber, at hun skal tale højere.

»Caroline er god til at tale højt, men der er nogen her, der snakker imens. Hvis I er stille, kan Caroline sige det igen«, lyder Mona Høgs milde irettesættelse.

De tre børnehaveklasseledere forbereder sig sammen, så alle kommer igennem de samme emner. De samarbejder også med fritidspædagogerne, der er med i klassen nogle timer om ugen. De kommende 1.-klasse-lærere deltager i fire timer om ugen fra efteråret.

Vi smager på et M

Mona Høg har været børnehaveklasseleder i 25 år, og i 15 år har hun arbejdet med læseindlæring med Sglaj-materialet. Sglaj står for »skal vi lege«.

»Systemet bygger på at lære bogstaverne gennem lyd. Vi begynder med konsonanterne, og M er den første. Vi laver rim, vi taler om lydens bevægelse, der her er en hånd rundt på maven. Vi ser i et spejl på, hvordan munden formes, når man siger Mmmm, og børnene får en tekst, hvor de sætter boller om alle Mer«, forklarer hun.

Klassen bruger en uge på hvert bogstav fra efterårsferien til foråret.

»I slutningen af børnehaveklassen kan de læse en masse små ord og skrive lidt også. De rykker virkelig det år«.

»Kombinationen af leg og læring har altid eksisteret i børnehaveklassen, og samarbejdet med lærerne og pædagogerne er vigtigt. Men i børnehaveklassen skal læringen ske i et samarbejde. Lærerne har ikke følingen med det på samme måde som os. Vi står for trygheden«.

»Lærerne skal huske, at de små elever ikke kan sidde på en stol i mere end 15-20 minutter, så skal de danse lidt. Man skal have pædagogikken med og psykologien, og det er læreruddannelsen ikke god nok til. Det tror jeg, vi er bedre til. Men sådan som vi kører det her i et samarbejde, fungerer det godt«, siger Mona Høg.

»Det er lidt morsomt, at man taler om at gøre børnehaveklassen obligatorisk. Det er fint nok, men i de 25 år, jeg har arbejdet her, har jeg kun oplevet ét barn, der begyndte skolen i 1. klasse«.

Mads og Rosina

Børnehaveklassens fem timer lange dag er delt op i moduler med læring og med leg. Et par børn besøger en anden klasse, og nogle stykker må lege ude. Mona skriver på tavlen, hvem der leger med bilbane og med kasseapparat. Børnene skal melde sig til en aktivitet. Nogle spiller spil. Når et barn kan spille et nyt spil, lærer han det videre til et andet barn.

I den store pause spiser børnene og er på legepladsen.

På kanten af sandkassen går Mads rundt og knuger sit tøjdyr, rotten Rosina. Langsomt balancerer han rundt på kanten, stopper op og kigger forsigtigt på de andres leg.

Regeringens debatoplæg

Alle børn skal have en god start i folkeskolen, skriver regeringen i sit oplæg til Globaliseringsrådets møde 18. og 19. august.

Regeringen mener, at for mange elever begynder i skole for sent. Derfor ønsker man et skolestartsudvalg, der skal komme med forslag til et samlet læringsforløb for dagtilbud, indskoling og skolefritidsordning.

Der står blandt andet:

»Børnehaveklassen gøres obligatorisk, og der indføres egentlig undervisning i dansk, især læsning, med et fast timetal og varetaget af en lærer«.

»Målet er, at børn som hovedregel fremover starter i børnehaveklassen i det år, de fylder seks«.

»Caroline er god til at tale højt, men der er nogen her, der snakker imens. Hvis I er stille, kan Caroline sige det igen« Børnehaveklasseleder Mona Høg

Læs mere