Ribs

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Jeg føler af hjertets grund med lærerne.

Hvor tit siger vi forhenværende ikke eftertrykkeligt til hinanden: »Godt, vi er ude af det«, og tager en bøf og et glas mere. Lærer-mediestrømmen kogte over. At man dog bliver ved med at følge med. Det er som at ville lide i stedet for fredfyldte gøremål såsom at plukke de dejlige gule ribs.

Tænker nogen på, at lærere er lavet af kød og blod og ikke af armeret beton? Hvor meget kan de holde til problematiske, respektløse børn, emsige, bedrevidende forældre og magtfulde skolepolitikere, som kun en tåbe ikke frygter. De skal være positive, lærerne, klappe i og aldrig blive vrede eller føle afmagt. De må vist dårlig nok pjække et par helbredsnødvendige dage mere. Hvor mange lærere bliver tilbage, hvis hetzen og kommandoerne og de tusinde tåbelige, irrelevante forpligtelser fortsætter? Al dårligdom er skolens skyld, hvor latterligt. Ingen vil tage ansvar. Alle har en skolemening, men ikke noget at have den i. Haarder bebudede ved starten af anden minister-runde, at han er blevet rundere. Det trængte vi til at høre. Han taler klart og fornuftigt, kan tilmed gå på hænder og lave sjove sange, og hurra, han slår helt fast, at det faglige nu skal have en ordentlig en på goddagen, og Gud, så I det, han går ind for, at lærerne skal respekteres mere. Yes, thats my boy. Men et par uger efter siger han noget helt forfærdeligt, der afslører fatalt manglende forståelse. Sådan er det hele vejen igennem, det er til at blive rundtosset af.

Så sent som i går læste jeg et nyt forslag gående ud på, at lærerne skal fyres, hvis de ikke består en undervisningstest, så enkelt er det altså ikke. Hvor har tilfældighederne anbragt dem i selskab med Brian og Ali og en håndfuld snotforkælede ønskebørn? Sekunderet af krævende forældre. Vi bliver da nødt til at se børn, som de er. At gå videre med tillægsordenes gradbøjning mandag den 5. september klokken 8.50 kan ikke nytte, hvis Lines mor døde af kræft om lørdagen, og Frank og Hecham stadig slås ude på gangen. Sådan var jo netop den sorte skole, som jeg selv har lagt krop til.

Engang var der metodefrihed, den hænger nu i en diskutabelt tynd tråd. Lærernes sjæle udviskes. Skolen er ikke længere for livet, men for erhvervslivet. Er det så godt?

Nej, det er håbløst stakkels lærere jeg går ud til ribsene igen. De er rigtig gode med en masse sukker til frikadeller.

Else

Powered by Labrador CMS