»Danmark har en af de sundeste økonomier i Europa, og vi har et godt udgangspunkt for at håndtere de fremtidige udfordringer«.

Finansminister Thor Pedersen om

regeringens finanslovsforslag

Finanslov. Pengene fosser ind i statskassen, så der er overskud på de offentlige finanser på 100 milliarder kroner i 2005 og 2006.

Det giver luft til en pæn gældsnedsættelse frem mod 2010-planen, som Socialdemokraterne og De Radikale lancerede, da de dannede regering, og som den siddende regering har taget til sig. »Vi skal konsolidere os i gode tider, så vi er godt rustet til mindre gode tider«, siger finansministeren i sit salgsbrev til pressen.

Det giver også, skulle man tro, luft til at indfri de valgløfter, som regeringspartierne afgav. Det hævder de selvfølgelig også, at de gør. Men »kontrakten« med vælgerne er så smart indrettet, at for eksempel den lovede ekstra milliard til miljøområdet skal bevilges over ti år. Klatskillingen på 50 millioner i 2006 er altså en begyndelse, men pengene kan på ingen måde fylde det nedskæringskrater i miljøet, som regeringen selv har skabt.

Også på forskningsområdet har man lovet en masse, for vidensamfundets krav presser sig på. Men det kan ikke ses på finanslovsforslaget, det er småpenge, der afsættes ekstra, men statsmandssvaret på kritikken fra Anders Fogh Rasmussen lyder kort og godt: »Det er noget ubegrundet vrøvl«. Og videnskabsminister Helge Sanders forklaring om, at regeringen afventer Globaliseringsrådets anbefalinger af, hvad forskningspengene skal bruges til, kan ikke dække over, hvor uambitiøst forslaget er. Globaliseringsrådet har Fogh for bordenden, og forrige uges møde om folkeskolen viser, at rådet kun skal bruges til at legitimere regeringens politik. Først fik Globaliseringsrådet et papir om skoleforhold, som var et opkog på regeringsgrundlaget tilsat lidt krydderi om global konkurrence og et forslag om at ændre folkeskolens formålsparagraf. To døgn senere kunne Globaliseringsrådets formand Fogh så fortælle statsminister Fogh, at rådet støtter regeringens politik.

Hvis man vil sætte turbo på forskningen hvis regeringen vil skabe forskningsmæssig støtte til arbejdet i skolen og på seminarierne så er der nok at tage fat på. Kun ti procent af den pædagogiske forskning i Danmark handler om folkeskolen. Ja, fagdidaktisk forskning er nærmest ikke-eksisterende i Danmark. Og 14 år efter at en stor international læseundersøgelse slog alarm om danske resultater, er der stadig ikke sat egentlige effektundersøgelser i gang. Og når det gælder lærernes efteruddannelse, bruger man stadig kun store ord og små bevillinger. Det giver ikke »et godt udgangspunkt for at håndtere de fremtidige udfordringer«.