På www.globalisering.dk kan man læse regeringens oplæg til Globaliseringsrådet om folkeskolens fremtid. Allerede overskriften »Verdens bedste folkeskole visioner og strategier« advarer om, at de 22 tekstsider er under den vanlige standard for Undervisningsministeriet.

Indledningsvis giver man folkeskolen hovedansvaret for, at de unge rustes til at begå sig i den globale verden. Den opgave bliver ikke mere realistisk af, at man forgæves leder efter en analyse af, hvilke krav globaliseringen stiller til det enkelte menneske og til samfundet.

Men man er ikke i tvivl om, at det ansvar består i, at erhvervslivet kan klare en stærkere konkurrence på verdensmarkedet, med andre ord en skole for bruttonationalproduktets (BNP) skyld. Skolen har altid søgt at indfri forventningerne fra erhvervslivet. Så det er der ikke noget nyt i. Heller ikke, at man trækker det faglige stærkere frem.

Men det er forkert, når regeringen påstår, at mange i skolen anser de faglige kundskaber og færdigheder »for mindre vigtige end udviklingen af børnenes sociale og følelsesmæssige sider«. Rent bortset fra at denne udvikling kun kan finde sted under arbejdet med det faglige stof. Når regeringen nu ønsker en formålsparagraf, hvor der står, at skolen forbereder eleverne til den videre uddannelse, er der ikke tale om at beskrive en selvfølgelighed, men et forsøg på at lade erhvervslivet og de overliggende uddannelser, og ikke børnenes udviklingstempo, bestemme folkeskolens indhold. Derved fjernes folkeskolens karakter af kulturbærende institution. Mennesket lever ikke af BNP alene.

Papiret oser af topstyring, mistillid og kontrol og stiler tilsyneladende mod en autoritær skole uden det folkelige og professionelle engagement, der hidtil har båret den danske skole.