Skolen, vi drømte om i vores unge dage

Fleksibel skole er gammeldags, siger lærer. Nej, moderne, siger professor

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Nye fleksible skoleformer fejer ind over landet og Kerteminde-mødet havde derfor dækket op til duel mellem lærer Niels Christian Sauer, formand for Skoleforum i Socialdemokraterne, og professor Per Fibæk Laursen, Danmarks Pædagogiske Universitet, og folketingskandidat for De Radikale.

»Den såkaldt fleksible skole ligner til forveksling den skole, vi drømte om i vores unge dage«, sagde Sauer, der har være lærer i 25 år.

»Den er fuldbyrdelsen af de skolevisioner, der voksede ud af opgøret med den sorte skole. Den såkaldt fleksible skole er svaret på de udfordringer, vi stod over for for 20-30-40 år siden. I forhold til de udfordringer, vi står over for i dag, er den ikke en del af løsningen. Den er en del af problemet«.

Den styrker ikke fagligheden, den bryder ikke den sociale arv, men taber de svage elever, den aflaster ikke lærerne, men slider dem op, og den giver færre kvadratmeter per elev, mere rumstøj og flere A4-ark fra internettet, tilføjede Sauer.

Per Fibæk Laursen påpegede, at elever i dag ikke trives med at sidde stille i 45 minutter. Alene af den grund er det nødvendigt at udvikle nye former.

»Fleksibel skole er hverken mere eller mindre effektiv end traditionel skole. Men det er en skoleform, der generelt passer bedre til nutidens børn og forældre, ligesom klasseundervisningen passede til industrisamfundet«.

Ikke alle skoler skal ligne Hellerup Skole, understregede Fibæk. Tværtimod bør man finde den form, der passer til akkurat de elever, der er i det givne skoledistrikt. Fibæk ser for sig en »mangfoldighed af skoler«.

jvo@dlf.org