Folkeskolens leder:

Superpræstationer

Bedre elevresultater.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Tryghed er et grundvilkår for at opnå gode skoleresultater. Men tryghed er ikke nok, lærerne skal være dygtige. Og heller ikke det er nok. Der skal også høje forventninger og ambitioner til. Men selv det gør ikke undervisningen effektiv. Tryghed, dygtighed og høje ambitioner skal ganges med lyst og vedholdenhed. Først da er man ved at have formlen for gode elevresultater. I den virkelige virkelighed er det bare endnu mere komplekst.

Lad os tage et par eksempler, og lad os for at undgå husblindheden kigge uden for skolens mure:

Der blev stillet store forventninger til Louise Ørnstedt før sommerens verdensmesterskab i svømning (for tankesportens skyld kunne man kalde det Pisa i svømning). Lille, yndige Louise er dygtig og ambitiøs. Men hun skuffede fælt, selv om hun har haft optimale træningsforhold inden den endelig test i Montreal.

I august var det så Joachim B. Olsens tur til at gå ned i en verdensmesterskabsfinale. Denne gang var det i Helsingfors (for udfordringens skyld kunne man kalde det Pisa i kuglestød). Store, bamsede Joachim, der var Danmarks eneste reelle medaljehåb. Bronzevinder fra Olympiske Lege i Athen. Regerende indendørs-europamester. Og ambitiøs. Hans forberedelser havde været særdeles seriøse med en dygtig træner (man kunne kalde forberedelsen for undervisning og træneren for lærer).

Joachim sluttede langt nede i Pisa-rækken. »Jeg var tændt nok, da jeg gik ind, men jeg manglede nok en sidste ydmyghed over for opgaven«, sagde han bagefter.

Men så er der Christina Scherwin, der også var med i Helsingfors, hvor hun stillede op i spydkast. Christina fik heller ikke nogen medalje. Men hun leverede en »superpræstation« og kunne rejse hjem »med stor ære og selvtilliden helt i top«, som Ritzau beskrev det. Hun forbedrede sin personlige rekord med mere end halvanden meter.

Christina Scherwins selvevaluering lyder: »Jeg tror, at jeg kastede langt, fordi jeg ikke lagde noget pres på mig selv. Min plan var bare at gå ud og have det sjovt. Det var den vildeste konkurrence, og jeg er glad for, at det netop var her, jeg kastede langt«.

Forklaringen fra sportschefen (som vi bare for sjov kunne kalde skolechefen) lyder: »Når man har kombinationen af det rigtige miljø, den rette indstilling og den rigtige træning, så kan man faktisk flytte sig seks og en halv meter over en sæson fra Olympiske Lege i Athen til verdensmesterskabet i Helsingfors«.

Med andre ord: Det, der nytter og flytter, er et godt læringsmiljø, høje faglige ambitioner og en god undervisning. Og så en seriøs lyst til at præstere noget godt. Så kommer superpræstationerne og de personlige rekorder. Så kan man være med både i Helsingfors og Pisa.

I sport og Pisa skal man toppe ved de store internationale stævner/test. De kompetencer, man lærer i skolen, skal holde hele livet.

-th