Det er gennem længere tid blevet påpeget fra flere sider, at den danske folkeskole ikke formår at uddanne sine elever, så deres kundskaber matcher de tilsvarende årganges i andre lande. Der forskes derfor i årsagerne, og mange har en mening om, hvorfor vi ikke opnår det høje stade, eleverne siges at have i lande, vi sammenligner os med.

Nu sættes der fokus på den tid, der medgår til løse opgaver, der reducerer undervisningstiden. I den sidste uge har man fra flere sider talt om skolefotofirmaernes indtrængen. Man taler om tidrøverne fra fotobranchen. Problemet anerkendes af både skoleledelser og forældreorganisationer, og fotofirmaerne fremfører naturligvis til gengæld de fordele, de mener skolerne har af samarbejdet. Jeg er sikker på, at parterne med tiden finder en løsning, alle kan være tilfredse med.

Men når skolefotoordningen bliver nævnt, er det på sin plads at omtale andre forhold, der i det daglige begrænser den reelle undervisningstid i folkeskolen.

Tænk på, hvor meget cyklistprøver, knallertkørsel, fyrværkerikampagner, førstehjælp, forebyggelse af anoreksi, fedme, rygning, alkoholisme, narkomani, selvmord, sikker chat på nettet, sikker sex, seksuel debut, udfordrende påklædning, pædofili, hærværk, tyveri, vold, voldtægt, undersøgelser af sundhedsplejerske, skolelæge, virksomhedsbesøg eller erhvervspraktik og konfirmationsforberedelse koster af kostbar undervisningstid.

Er tiden ikke inde til at sammenligne den danske model med de lande, hvor man hævder, at eleverne er bedre uddannet, når de forlader grundskolen? Det kan blive nødvendigt for at skabe ro om folkeskolens undervisning og give lærerne tid til at fylde hele dagen med faglighed.