Fagdidaktikken skal styrkes

Den nationale og internationale forskning i fagdidaktik skal stå meget stærkere i læreruddannelsen

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Fagdidaktikken i den pædagogiske forskning og i læreruddannelsen skal have et løft, hvis lærere skal blive bedre til at undervise. Det peger både forskere og politikere på.

OECD-rapporter har tegnet et billede af flere elevgrupper, der ikke bliver udfordret nok i folkeskolen. Selv om undervisningsdifferentiering har været et bærende pædagogisk princip i skolen siden 1993, savner både fagligt svage og fagligt dygtige elever udfordringer. Da Danmarks Evalueringsinstitut i 2004 udgav en rapport om kvaliteten af undervisningsdifferentieringen i folkeskolen, kritiserede den lærernes løbende evaluering af eleverne for at være usystematisk.

»Undervisningen på læreruddannelsen tager udgangspunkt i en såkaldt normal elev, hvis en sådan overhovedet findes. De studerende får ikke meget specialpædagogisk kundskab om, hvordan de skal tackle de kloge elever, de tosprogede elever eller de elever, der har svært ved at lære«, siger Susan Tetler, der er lektor i specialpædagogik ved Danmarks Pædagogiske Universitet. De lærerstuderende har dog mulighed for at vælge et 40-timers-kursus om elever med særlige behov.

»Men det ligger som regel sidst i uddannelsen og vælges af utroligt få, fordi de fleste lærerstuderende på det tidspunkt har travlt med deres bachelorprojekt«.

Også Danmarks Evalueringsinstitut har i sin evaluering af læreruddannelsen fra 2003 kritiseret den fagdidaktiske undervisning på lærerseminarierne. Evalueringsgruppen anbefaler, at den nationale og internationale forskning i fagdidaktik kommer til at stå meget stærkere i uddannelsen.

Kommunerne spiller ud

Ifølge en undersøgelse, som professor Jens Rasmussen og Carsten Elbro foretog i 2004, handler kun ti procent af den pædagogiske forskning i Danmark om folkeskolen. Samtidig peger undersøgelsen på, at der næsten ikke forskes i fremmedsprogsdidaktik.

En styrkelse af den pædagogiske og fagdidaktiske forskning er også på den politiske dagsorden i disse dage. KL har netop udgivet sit udspil »Styrk den pædagogiske forskning«. Her slår formand Eigil W. Rasmussen til lyd for, at der forskes i, hvilke undervisningsmetoder der virker.

Men professor Jens Rasmussen fra Danmarks Pædagogiske Universitet advarer:

»Det er godt, at forskningen bliver styrket, men det er for enkelt at tro, at man kan finde én undervisningsmetode, der virker. Den ultimative undervisningsmetode har været jagtet siden 1600-tallet. Den er stadig ikke fundet, og jeg foreslår, at man indstiller eftersøgningen. For forskellige metoder kan noget forskelligt, og det er mere interessant at forske i, hvad forskellige metoder kan i forhold til undervisningens indhold og i forhold til, hvor eleverne er i deres læreproces«, siger Jens Rasmussen. Han påpeger også, at det er vigtigt, at læreruddannelsen også klæder de studerende på til at kunne forholde sig til forskningsresultater.

Supplement til metodefrihed

Socialdemokraterne og De Konservative bakker op om en styrkelse af den pædagogiske forskning. Carina Christensen, politisk ordfører for De Konservative, vil gerne sætte penge af til pædagogisk forskning fra de midler, regeringen satser på til forskning.

Ifølge Socialdemokraternes Christine Antorini vil partiet gå til finanslovsforhandlinger med et krav om pædagogisk forskning i metoder, der har en effekt på undervisningen.

»Men det er vigtigt at sige, at forskningen i undervisningsmetoder skal være et supplement til lærernes metodefrihed, sådan at det ikke bliver lovbestemt, hvilken metode der skal anvendes«, siger Christine Antorini.

Anders Bondo Chrsitensen, formand for DLF, bifalder ønsket om mere pædagogisk forskning.

»Vi synes, metodefriheden er en styrkeside ved den danske folkeskole, og det giver lærerne et stor ansvar for at overveje, hvilke metoder der er hensigtsmæssige i hvilke situationer. Hvis vi skal kunne leve op til det ansvar, har vi brug for løbende at blive ajourført med den pædagogiske forskning. Derfor ser vi også gerne, at formidlingsdelen af forskningen får et løft, så den kan nå helt ud på lærerværelserne og i læreruddannelsen«, siger han.

»Det er godt, at forskningen bliver styrket, men det er for enkelt at tro, at man kan finde én undervisningsmetode, der virker« Professor Jens Rasmussen, Danmarks Pædagogiske Universitet
Powered by Labrador CMS