Anmeldelse

Fyrtøjet

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Der kom en illustrator marcherende ind i eventyret, én, to, én, to. Og han halter ikke. Han har øvet sig på dette eventyrs gangart og på H.C. Andersens egenart.

Rasmus Bregnhøis illustrationer præges af hans sædvanlige grimhedens æstetik, men rummer desuden tydelige hilsner til H.C. Andersen som billedmager via fantasier over hans papirklip, til H.C. Andersen som eventyrdigter med en række billedhilsner til andre eventyr og til Andersens København.

Endelig kan han ikke lade være med at lade et billede falde om en og anden billeddannende vending, som når prinsessens flugt over hustagene bliver set af en fuld mand på rulleskøjter.

Jo, her er rigtignok lagt op til, at de, der kommer med til bogs, kan gøre store øjne - uanset om de kommer fra et af skolens 11 klassetrin eller fra lærerværelset.

Men en pudsighed må man kigge langt efter uanset øjnenes størrelse: Fyrtøjet selv er der ikke gjort noget billede af.

Powered by Labrador CMS