Rapporten redegør for en undersøgelse blandt kandidatstuderende i pædagogik fra årgang 2002 og 2003 fra Danmarks Pædagogiske Institut og Københavns Universitet. Rapporten beskriver og diskuterer, hvad undersøgelsen har kunnet give af svar på spørgsmålene: Hvordan lærer de studerende, og hvad lærer de? Hvad er de studerendes baggrund, hvilke forhold har betydning for valg af pædagogik som studiefag, hvad er deres forventninger til studiet og fremtiden? Metodisk har undersøgelsen omfattet brug af spørgeskemaer og brug af logbogskrivning i to omgange. Også undervisere har bidraget med logbogskrivning. Fem specialeafhandlinger fra hvert af de to universiteter er analyseret med henblik på at vurdere de studerendes tilegnede kompetencer. De metodiske fremgangsmåder og diverse forbehold over for disse er beskrevet. Den sidste del af rapporten indeholder kortfattede betragtninger over, hvad undersøgelsen kan give anledning til af tanker om institutionernes studieplanlægning.

Der er interessante resultater vedrørende de studerendes vurdering af undervisning og arbejdsformer, begrundelser for valg af pædagogik som fag i forhold til professionsarbejde og personlig udvikling, forskellige valg af og ændringer af studiestrategier gennem studieforløbet.

Rapporten har især interesse for planlæggere af kandidatuddannelser og beslægtede videregående uddannelser. Den kunne også med fordel læses af potentielle studerende ved kandidatuddannelserne og lærere ved seminarier. Undersøgelsen viser, at der ikke formelt set er store forskelle på indholdet i kandidatstudierne ved de to universiteter, men at studenterprofilerne og frihedsgrader vedrørende valgmulighederne er forskellige, og at der dermed alligevel kan blive tale om forskellige vægtninger og toninger af studierne de to steder.