Kommentar fra fagbladet Folkeskolen

Lad ansvaret blive lokalt

Praktisk skoleledelse.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Vi har gennem de sidste ti år forholdt os til decentralisering og graden heraf.

For mig som leder har decentraliseringen betydet større handlefrihed og mulighed for at kunne tilpasse skolen til eleverne, til de omgivelser, vi ligger i, og til forældrenes forventninger. I samarbejde med det samlede personale er det i høj grad lykkedes at lave en skole, hvor vi på samme tid formår at arbejde med dannelse og faglighed. Vi scorer højt både i brugertilfredshedsundersøgelser og i læseprøver.

Lederen har det overordnede pædagogiske ansvar og er ansvarlig for, at skolen drives inden for de økonomiske rammer, der gives af kommunen. Endelig er det selvfølgelig skolelederens ansvar, at love og bekendtgørelser overholdes.

I det felt kan der gives større eller mindre handlerum. Der kan vedtages rammer, der er vide, og der kan udarbejdes en lovgivning, der kun efterlader meget lidt til lokal beslutning.

Der ligger forskellige holdninger og forskellige syn på, hvordan en decentral enhed drives bedst, til grund for, hvilken retning der vælges politisk.

Det kan også til tider opleves, at en manglende indsigt i en skoles hverdag kan ligge til grund for uheldige beslutninger. Endelig spiller ideologier ind på de grundvilkår, der besluttes.

Et er givet. Den politik, der i denne tid føres landsdækkende, er klart begrænsende for arbejdet for at etablere en god skole godt forankret i lokalsamfundet. Ikke at jeg glemmer vores opgave med at sikre, at Danmark også er en samlet nation, og skolens rolle er at sikre vores demokrati.

Den lektionsfordelingsplan, vi har fået pålagt, i en tid med begrænsede resurser, er klart hæmmende for, at vi kan lave en skole med lokalt præg. Det er uforståeligt, at alle vores klasser i indskolingen skal have det samme antal dansklektioner, når vi kan se en bedre udnyttelse ved at kunne anvende nogle af lektionerne til holddeling og særlig indsats over for elever med særlige behov.

Det er godt, at der er kommet mere fokus på testning og dermed en tættere opfølgning på, hvad eleverne kan. Men skal en test være dynamisk og et godt pædagogisk redskab, så skal der være rum til at kunne agere på testen og yde en indsats, hvor det synes nødvendigt. Uden handlemuligheder bliver testen let en gold konstatering af, om man levede op til forventningerne eller ej.

Senest har vi oplevet det frie skolevalg, hvor skolelederen er frataget kompetencen til at kunne foretage en pædagogisk vurdering af, om yderligere en elev i en bestemt klasse er til glæde for den nye elev, og om de elever, der allerede er på skolen, kan kapere endnu en klassekammerat.

Det har indtil lovens vedtagelse været proceduren, at vi har set på den nye elevs behov og på behovene hos de elever, vi har i klassen i forvejen. Med loven er den mulighed fjernet, og resultatet er blevet, at der alene tages hensyn til de elever, der ønsker at skifte skole. Det er ikke længere muligt at passe på en klasse, der har brug for ro til, at en særlig pædagogisk indsats skal lykkes.

Skolelederen er ansvarlig for skolens virksomhed over for skolebestyrelsen og kommunalbestyrelsen. Den ansvarlighed har været spændende at have i en decentral tid, hvor rammerne for den daglige ledelse har været vide, og hvor jeg har haft oplevelsen af, at vi på skolen kunne handle og beslutte.

Med de tendenser, der er i tiden, oplever jeg, at rummet herfor bliver mindre og mindre og hvad sker der så med ansvaret?

Kan jeg blive ved med at føle ansvarlighed over for beslutninger, der blot videreformidles fra det overordnede system? Kan og vil jeg stadig tage diskussionen med forældre, elever og til tider med medarbejdere for at lave en god skole, når regler og bekendtgørelser gør, at jeg skal forsvare beslutninger, der ikke er baseret på det lokale, og som måske endda er beslutninger, jeg vurderer er direkte hæmmende for et godt resultat på vores skole? Hvem skal tage ansvaret, hvis læsetesten ikke giver det ønskede resultat politikerne, der har udarbejdet love og bekendtgørelser den enkelte skoleleder?

Ansvaret skal placeres, hvor de reelle beslutninger tages. Er de på skolelederniveau, kan der hurtigt og konkret placeres et ansvar og stilles krav om ændringer, er det på det politiske niveau, kan konsekvensen drages, når der er valg. Mit bud er klart, lad ansvaret blive lokalt, lad beslutningerne blive truffet lokalt inden for en fælles ramme. Følg op på, hvordan den enkelte skole klarer sig, og tag konkret stilling til, om ledelsen har levet op til ansvaret/tilliden.

»Hvem skal tage ansvaret, hvis læsetesten ikke giver det ønskede resultat politikerne, der har udarbejdet love og bekendtgørelser den enkelte skoleleder?«
Powered by Labrador CMS