Skolerne bør kunne låne spil

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I princippet er alle spil egnede til undervisning, forudsat at de overholder Medierådets mærkningsordning, der beskriver egnet alderstrin med videre, siger Ella Myhring. Men hun og kollegerne på Højby Skole, der er med i det europæiske Enis-projekt for skoler, der i særlig grad satser på it i undervisningen, er i gang med at gennemgå en række spil for at finde styrker og svagheder. For eksempel ser historielærerne på, om spillet »Patrician III« er historisk korrekt, eller om eleverne skal korrigere her og der. Spillet ligner i sin opbygning det udbredte SimCity, men det foregår i Hansestæderne.

Det store problem med computerspil i undervisningen er økonomien. Spillene er hundedyre, og juraen omkring at anvende dem i undervisningen er ikke gennemprøvet. Desuden er det Ella Myhrings erfaring, at de store spilproducenter er fuldstændig ligeglade med lærernes ønsker. Undervisningsforlagene mener slet ikke, at der er økonomi i at udvikle computerspil til undervisningsbrug. Skolerne har for få penge, og de spil, man ville kunne fremstille, kan slet ikke matche dem, eleverne spiller i deres fritid.

Der findes dog nogle gratis spil på nettet, som mange børn er optaget af lige nu. Spillene hedder »Powerbabe« og »Battleon«.

»Amtscentrene må i dialog med Multimedieforeningen, så de kan købe klassesæt af de populære spil til udlån«, foreslår Ella Myhring som en praktisk løsning på problemet.

tha@dlf.org

Powered by Labrador CMS