Lærervejledningen til elevbogen af samme navn, som blev anmeldt i Folkeskolen nummer 24 i år, tager sit teoretiske udgangspunkt i den norske bog "Lære å lære" af Liv Engen. Denne forfatter såvel som danske læseforskere har bidraget til lærervejledningen med artikler om væsentlige aspekter inden for læseforskning.

Det gælder med Liv Engens ord om at lære eleven at jagte elefanter, sådan at eleven er aktivt søgende i sin læsning, idet hun bruger sit genrekendskab og sin forforståelse til at opleve, finde information og reflektere over det læste. For at eleven kan mestre sit håndværk, skal læseundervisningen fortsætte op gennem elevens skolegang, og på 3.-4. klassetrin, som elevbogen henvender sig til, gælder det især om at træne studieteknik og strategier.

Lærervejledningen rummer også et kapitel, hvor der gives konkrete anvisninger på, hvordan man i undervisningen kan veksle mellem fællesarbejde, makkeropgaver og individuelle aktiviteter, sådan at eleverne spores ind på at udnytte hensigtsmæssige teknikker i deres aktive læsning.

At eleverne lærer at arbejde metakognitivt med forskellige genrer, har Line Knudsen og Mia Finnemann Schulz skrevet artikler om, hvor teori og praksis beskrives vekselvis, idet der inddrages eksempler fra elevbogen suppleret med andre teksteksempler.

Sidst i bogen findes en række kopisider med tekster og opgaver til brug i arbejdet med læseforståelse. En medfølgende cd rummer indspilninger af elevbogens tekster.

Jeg er meget enig med artikelforfatterne i hovedparten af deres synspunkter omkring læsning. Som lærer føler jeg mig dog rigeligt ført ved hånden i de meget omstændelige arbejdsgange, der bliver foreslået. Ved at stille processen skematisk op og gøre det grundigt risikerer man at kvæle en del af den aktivitet, som elever og lærere tilsammen gerne skal bringe til verden, for at udbyttet bliver optimalt, og for at netop læselysten trives. Jeg havde hellere læst en lærervejledning, der var mere teoretisk og på det praktiske plan mere generelt vejledende.