Anmeldelse

Superlusen Lurifax

- og andre børnerim

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Folkeskole rimer på tolkestole, privatskole på primatkjole, læring på næring, Vagn Madsen på gavn klassen, lærerløn på sære støn og Bertel Haarder på Bertel Haarder.

Hvis nogle af disse rim giver nye tanker, så er du i gang med at skabe nye universer - og det er lige netop, hvad Lotte Salling gør i "Superlusen Lurifax" - selv om ingen af de nævnte rim indgår i bogen.

Vi møder som antydet i titlen en superlus, dertil en havefuld kryb under lup, dyr i uvante situationer, en doven hane, en skvattet skipperonkel, en søndersyngende kone, en let-på-tråd-edderkop, en kæledæggekat og en trompeterende vejrprofet.

De optræder i muntre vers, der ligger godt i munden, og Rasmus Bregnhøis farvelagte tuschtegninger spiller godt med på den muntre galskab.

En sjov højtlæsningsbog til indskolingens (u)rimeligt rimhungrende børn.

Powered by Labrador CMS