Han var kåd som en vårkalv på sidste uges Sorø-møde. Veloplagt ledte han mødet fra morgen til aften samfulde tre dage, selv tekniske problemer med mikrofonen tog han sig af. Det var, som om han var kommet hjem, hvad han også var i mere end en forstand. Hjem til Undervisningsministeriet og hjem til Sorø-mødet, som han selv opfandt i sin tid som undervisningsminister i 1980erne, og som Ole Vig Jensen, Margrethe Vestager og Ulla Tørnæs siden har videreført. Og hjem til den såkaldte ministerbolig på Sorø Akademi, som han ofte boede i med sin familie i ferierne i sine ti år som undervisningsminister.

Årets møde havde overskriften »Globaliseringens udfordringer og den danske fortælling«, men Haarders indledende tale var dog den gamle vandrehistorie fra Finansministeriet om, at den danske folkeskole er dyr og dårlig.

En perlerække af professorer gjorde efterfølgende på skift op med den bombastiske overskrift. Der er således ikke kun én dansk fortælling, men flere, for eksempel henholdsvis den grundtvigske og den brandesianske, påpegede en litterat, Thomas Bredsdorff. En økonom, Torben M. Andersen, kaldte den hjemlige globaliseringsdebat ahistorisk og ude af proportion og påpegede, at »danskerne altid har været gode til at handle med udlandet, ellers ville vi ikke være et af verdens rigeste lande«.

Mange ord blev der sagt, men »ingen skal kunne hænges op på noget bagefter«, sagde Haarder afsluttende. Det ville ikke være i mødets ånd.

»Vi kom som frie mennesker og tager herfra som frie mennesker«, tilføjede han muntert.

150 mennesker deltog, de fleste fra samfundets elite.