Høje, lyse barnestemmer flyver gennem luften sammen med fugle, der lystigt kvidrer. Det er en lun junimorgen, og gruset knaser under skoene. På Ferskenvej bliver stemmerne højere. Ved nummer 3 er ti børn og tre voksne travlt optagede af deres gøremål.

»Har du været dér?«

»Ja, ja«.

En svag brise får dannebrogsflaget fra havens flagstangstop til at blafre dovent. Som om det ikke rigtig gider. Det gør børnene til gengæld. Der bliver arbejdet ihærdigt på hver kvadratmeter af den lille have og inde i det lille, sortmalede hus. I haven dufter der af fugtigt græs.

Vi er i Haveparken Flade Enge i Frederikshavn. Her har Abildgårdskolen overtaget et kolonihavehus, der bruges af de børn på skolen, som har generelle indlæringsproblemer og brug for vidtgående specialundervisning. Mellem bede med radiser, gulerødder og jordbær lærer de blandt andet dansk, matematik og natur/teknik. Det handler om at give dem noget konkret at forholde sig til.

»De her børn kan for eksempel godt læse, men har svært ved at se, hvad de skal bruge det til. Men hvis vi giver dem en indkøbsseddel og siger, at vi skal ned i supermarkedet for at købe noget til kolonihavehuset, så kan de pludselig se meningen med det«, siger Heidi Kusk.

Hun er én af lærerne, der er med ude i kolonihavehuset. De er her to gange om ugen. To lærere, en pædagog og ti børn. Abildgårdskolen har kun haft huset i ganske kort tid, men ifølge Heidi Kusk er det gået over al forventning. Børnene arbejder entusiastisk i haven. Børnene kan bedre lide at være i haven end i klassen, og det gør det nemmere for lærerne at styre dem. Et godt pusterum for begge parter.

»Mange af børnene er lidt urolige og kan være svære at styre i et klasselokale. Mange gange går det meget bedre her, hvor vi er ude i det fri. Der er mere plads. De er lidt trætte af ukrudt af og til, men det er begrænset, hvor meget brok vi har hørt«, siger lærer Katja Christensen.

Når børnene er i haven, er de også bedre til at hjælpe hinanden, end når de er i klassen, hvor der godt kan opstå konflikter.

»Her er mere plads til dem, og de er ikke under konstant mandsopdækning«, siger Heidi Kusk.

Alt skal bruges

Det hele begyndte for to år siden, hvor nogle lærere fra skolen var i Borlänge i Sverige. Her besøgte de en klasse på en skole, som også havde børn i vidtgående specialundervisning. Og til de danske læreres store overraskelse drog hele den svenske klasse sidst på ugen ud i et hus i skoven. Den oplevelse kunne de frederikshavnske lærere ikke slippe, og en dag gik de til deres skoleleder, som straks var med på ideen. Det samme var kommunen, som ønskede held og lykke med projektet, og så gik jagten på et egnet hus ind. Der blev set på mange, inden Abildgårdskolens lærere fandt huset på Ferskenvej 3. Formanden for kolonihaveforeningen var også positivt stemt over for ideen, og 1. maj i år fik specialklasserne så deres eget kolonihavehus med økonomisk hjælp fra Lions Club og Spar Nord Fonden.

Også forældrene er glade for kolonihaven, og det er helt nødvendigt med opbakning, for at projektet kan løbe rundt.

»Vi skal jo have nogen til at passe haven hen over sommeren, ellers gror den jo fuldstændig til i ukrudt«, siger Heidi Kusk.

»Det var overhovedet ikke noget problem. Forældrene fordelte ugerne imellem sig og passer haven i ferien. De vil jo også gerne se, hvad det er, vi går og laver«, fortsætter hun.

Karina kommer hen til hende og spørger, om der ikke skal slås græs, men det er næsten lige blevet gjort. Casper spørger til en krydderurt, han har fundet. Sådan går tiden på denne junidag. Børnene arbejder videre i haven eller inde i huset, og af og til kommer der én forbi lærerne og spørger om noget eller viser noget frem.

»De er jo så rævestolte af det, de laver. Derfor bruger vi også afgrøderne, når vi laver mad, eller de får lov til at tage dem med hjem. Det hele skal bruges til noget«, siger Heidi Kusk.

Og afgrøder er der nok af. Salat, gulerødder, rødløg, rødbeder, radiser, kartofler, jordbær, persille og porrer står i snorlige række i bedene.

Matematikundervisning i haven

Alle specialklasserne på Abildgårdskolen har ret til at bruge kolonihavehuset, men det er de ældste, der har ansvaret for driften af haven. De er mellem 12 og 17 år, og det er også dem, der er her på denne dag. Arbejdsdelingen er helt klar. Mens nogle af børnene luger ukrudt i bedene og drivhuset, vander andre blomster. Martin luger ukrudt mellem fliserne, og et par stykker hjælper til med at lave mad inde i huset. Der bliver gået grundigt til værks. De forskellige arbejdsopgaver går på tur, så alle får lov til at prøve det hele. En typisk dag i kolonihaven varer fra omkring klokken 9 til 12.30, så er der spist og vasket op.

Mens der kan tænkes både dansk, matematik og natur/teknik ind i undervisningen, så handler det ifølge Heidi Kusk også om at give børnene nogle færdigheder og interesser i en husholdning, samtidig med at de opbygger noget selvstændighed. Og der er nok at tage fat på i kolonihavens husholdning. Ud over at haven skal passes, skal der også syes gardiner til huset, der skal lappes lidt på taget, og huset skal males. Det er meningen, at det er børnene, der skal tage sig af det meste.

»En anden fordel er, at de får rørt sig. Både når vi arbejder i haven, og når vi går herud. Det tager en lille halv time. De kan godt have en tendens til at blive lidt kraftige«, siger Heidi Kusk.

Spisetid nærmer sig, og der breder sig en duft af brændende kul fra kuglegrillen. Bøfferne bliver lagt på. Den står på hjemmelavede burgere i dag, og til dessert er der tærte lavet af rabarber fra haven. I dag er en lidt speciel dag. Det er afslutningsdag for Thomas, som ikke skal være i klassen mere. Efter sommerferien skal han i praktik i den lokale superbrugs.

jrjohansen@dlf.org