»Det handler om at få de gode lærere fremhævet«

Læreren er i en lederrolle, og det skal respekteres. Læreruddannelsen skal have nyt indhold og skolens formålsparagraf omskrives. Bertel Haarder har i sin korte tid som undervisningsminister sat gang i mange nye processer

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det er en travl Bertel Haarder, der tager imod. Med et fast håndtryk byder han velkommen på sit kontor i det indre København. I februar skiftede han fra at være integrationsminister til at blive ny undervisningsminister. En post, han har bestridt før fra 1982 til 1993.

Lidt over fire måneder har han været i Undervisningsministeriet, særdeles aktiv, som stablerne af papirer og bøger på skrivebordet vidner om. Sidst han var undervisningsminister, lå han nærmest i skyttegravskrig med Danmarks Lærerforening og Gymnasieskolernes Lærerforening. Foran Christiansborg og andre steder i landet demonstrerede forældre og elever mod den førte politik. Men denne gang har skoleverdenen, ifølge ham selv, taget imod med åbne arme.

»Jeg er blevet modtaget godt af gymnasiefolk og folkeskolefolk. Mange har skrevet og sagt, at de måske ikke var enige med mig, da jeg var undervisningsminister sidst, men det er de nu«, siger Venstre-ministeren med et smil.

Da han tiltrådte, sagde han, at han var blevet »måske lidt blødere og venligere, hvem ved?«

Allerede på sin første dag i ministeriet udtalte han, at folkeskolen er »kærlig, men slap«. Det skal der laves om på, og for Bertel Haarder betyder det mere faglighed og mindre pædagogik, også i de musiske, kreative og kulturbevarende fag. Et kulturbevarende fag er historie, og her har han fået gennemført en kanon plus ekstra timer. Han ser det også gerne som et prøvefag. Der er indført nationale obligatoriske test i læsning, matematik, engelsk og naturfagene på bestemte klassetrin. Børnehaveklassen er blevet gjort obligatorisk, og 10. klasse skal kun være for de svageste elever.

Alt sammen noget, Bertel Haarder har arbejdet med, i de få måneder af 2005 han har siddet i Undervisningsministeriet. Der er ingen tvivl om, at faglighed er vigtig for ministeren. Der er tryk på ordene.

»Skolen er til for at ruste eleverne med en bagage, som kan holde i lang tid, og i den bagage skal der være færdigheder, som passer til den tid, vi lever i. Herunder især læsning, men også kulturel forankring, som er nødvendig i en globaliseret tid, hvor behovet for at være fortrolig med dansk kultur er større end tidligere«.

Og når talen falder på, hvorfor folkeskolen skal teste, er det netop for at sikre elevernes faglighed.

»Det er et redskab, som bliver helt centralt. Dels for at hjælpe læreren til at vurdere den enkelte elev og klassen, dels for at skolelederen kan vurdere, om det går, som det skal. Men også så kommunen kan se, hvad der foregår. For vi vil altså tillade os at stille større krav til både skolelederens og kommunens ledelse«, siger han, mens hænderne bevæger sig hurtigt gennem luften, inden de finder hvile på bordet.

Respekter din lærer

Allerede til efteråret kan seminarierne se frem til en forandret læreruddannelse. Hvis det står til ministeren, bliver det en læreruddannelse, hvor de studerende har tre linjefag frem for de nuværende fire. Dansk deles op, så der skal være ét linjefag til begyndertrin og ét til udskoling og tilsvarende for matematik. Engelsk er et grænsetilfælde. Han vil også gerne have, at ledelse bliver en del af uddannelsen, men hvordan det konkret skal foregå, vil han ikke sige.

»Måske ti procent af alle lærere bliver ledere. Dernæst er alle lærere jo ledere, når de skal motivere, forudse problemer, skabe disciplin og sætte mål. Alt det, som en leder skal, det skal en lærer jo også med sin klasse. Så jeg har en idé om, at ledelse kan blive et vigtigt led i den pædagogisk-psykologiske fagrække, hvis ikke det skal være en selvstændig disciplin«.

Ledelse kan også være et redskab, som kan bruges til at takle forældre, som af og til er mere vanskelige end børnene.

»Vi har brug for at skabe respekt om lærerens lederrolle og få forældrene til at acceptere, at det altså er læreren, der er leder«.

Han opfordrer til, at der findes et nyt lønsystem, og at Lederforeningen bryder ud fra DLF, så lederne kan belønne de gode lærere. Dermed bevæger han sig ind på et kontroversielt område, for det er usædvanligt, at en minister blander sig i forhold, som er aftalt mellem arbejdsmarkedets parter.

Akademikere de nye spillere

Samtidig ser han gerne flere med akademisk baggrund som undervisere i folkeskolen, og det er ikke noget problem, at seminarierne ikke kan følge med efterspørgslen på lærere.

»Jeg har det fint med, at der ikke uddannes tilstrækkeligt mange på seminarierne, så vi kan få nogle med andre faglige baggrunde ind i skolen. Det har vi trængt til længe. Som supplement, vel at mærke. Det er som at få udenlandske spillere ind på et fodboldhold. Det gavner hele holdet«.

Derfor skal lærerne og især DLF respektere, at der kommer undervisere ind i skolen, som ikke nødvendigvis er uddannet på seminarierne. Lærerforeningen skal lade være med at vælge de dårlige sager, mener ministeren, som vil forbedre lærernes anseelse i befolkningen.

»Lærerforeningen har et meget stort medansvar for, at den generelle respekt for lærere ikke er, hvad den var for en generation siden. Den kan bidrage med at fravælge de dårlige sager, som for eksempel at lægge hindringer i vejen for, at lærere med anciennitet fra den omgivende verden kan få en ordentlig løn«.

»Der er jo ingen i hele landet uden for Lærerforeningens snævreste kredse, som overhovedet interesserer sig for, om lærerne er uddannet på et seminarium, når bare de kan undervise og har bund i deres fag«, siger han med eftertryk.

Men hvad vil ministeren selv gøre for at forbedre lærernes anseelse?

Der er en kort pause, inden han svarer, at han vil anlægge en rose-strategi, i den måde folkeskolen omtales på. Det gode eksempel skal hives frem, så den gode praksis kan brede sig, og det må godt give lidt ekstra i lønningsposen.

»Vi skal rose de ledere og lærere, som skaber gode, trygge rammer for de elever, som lærer det, de skal«.

»Det handler om at få de gode lærere fremhævet, og hvis man kunne, ville jeg gerne give skolelederne mulighed for at give de dygtige lærere lidt mere i løn«.

Det første, Bertel Haarder tog fat på, da han vendte tilbage som undervisningsminister, var fagligheden. Der skal være klare, faglige mål for alle fag. Tværfaglighed, gruppeeksamener og demokrati i skolen skal nedprioriteres eller afskaffes.

»Tværfaglighed er for mig én af mange måder, hvorpå man kan nå målet, og jeg agter at stå ved målstregen og måle, om man har nået målet. Men målet skal ikke være snævert, og derfor skal vi også have faglige mål i musik og billedkunst«.

For et par uger siden var der kritik af Undervisningsministeriet, fordi der manglede afklaring omkring afgangsprøverne i naturfag for 9. klasse. Bertel Haarder svarer, at det i skoleåret 2005/2006 bliver frivilligt, om man vil afvikle en fælles prøve for fysik, kemi og biologi, eller om fagene skal være adskilte. Men det langsigtede mål er at skille fagene ad, ligesom gruppeprøver skal afskaffes, men tidspunktet ligger ikke fast endnu.

»Jeg gætter på, at sommeren 2006 vil være det tidspunkt, hvor eventuelle nye prøveregler træder i kraft. Vi vil godt give den enkelte elev ret til individuel eksamination og vurdering«.

Ændring af formålsparagraffen

Den nye Haarder er måske nok mere blød, men det betyder ikke, at han er mere demokratisk. Og det skal skolen heller ikke være, mener han. Det er en misforståelse.

»Mit synspunkt er, at skolen er alt for vigtig til, at den skal være demokratisk. Hjemme hos os er der heller ikke demokrati. Bare spørg mine børn«, siger Bertel Haarder med et lille smil, inden han fortsætter:

»Det er kærlighed, ikke demokrati. Skolen skal da ikke være demokratisk. Det er os, der bestemmer, hvad børnene skal lære, for vi er klogere end dem, men skolen skal forberede dem til et samfund med frihed og folkestyre«.

De mange ændringer på skoleområdet lægger op til en ændring af formålsparagraffen, og det vil Bertel Haarder godt være med til, men først når reformarbejdet er overstået.

»Jeg forestiller mig, at vi sætter kronen på værket og justerer formålsparagraffen, så den passer til den skolelov, vi har fået efter det store reformarbejde«.

Han vil ikke sige, præcis hvordan han ønsker, den nye formålsparagraf skal se ud, men vil godt fortælle om, hvad han mener, der er galt med den nuværende.

»Jeg vil gøre formålsparagraffen mere udadvendt. Det handler for meget om elevens egen verden og personlige udvikling. Jeg vil hellere give dem kundskaberne med det samme«.

Bertel Haarder kigger på uret. Tiden er gået, forklarer han og rejser sig. Fotografen skal lige nå et par billeder mere. Ministeren tager et gammelt eksemplar af realskolens læsebog fra en reol. Han smiler lidt for sig selv, mens han bladrer i den.

jrjohansen@dlf.org

Der er jo ingen i hele landet uden for Lærerforeningens snævreste kredse, som overhovedet interesserer sig for, om lærerne er uddannet på et seminariumJeg forestiller mig, at vi sætter kronen på værket og justerer formålsparagraffen, så den passer til den skolelov, vi har fået efter det store reformarbejde
Powered by Labrador CMS