Anmeldelse

De usynlige

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Uforståelige og overnaturlige hændelser er godt stof. Irma Lauridsen har ifølge bogens forord interviewet syv personer, der alle har haft uforståelige oplevelser. Interviewene gengives i bogen uden forsøg på at kommentere eller forklare hændelserne fra forfatterens side. Læseren må selv tage stilling til beretningerne.

De usynlige materialiserer sig på forskellig vis som fodtrin i entreen, høj musik i et aflåst værelse, et loft, der ryddes, et syn af en for længst afdød bedstemor ved et gammelt komfur og et kys på kinden fra en gammel kæreste, den dag han dør.

De to længste fortællinger gør størst indtryk. En lille pige taler med en usynlig mor, der senere redder barnet fra en trafikulykke. En stresset læge får syet en flænge i benet. På vej hjem fra hospitalet tager han en blaffer op, der opfordrer ham til at ændre livsstil. Den fremmede forsvinder ud i den blå luft. Da lægen kommer hjem, er flængen i benet væk. Lægen følger den fremmedes råd og finder en mindre belastende arbejdsplads.

Historierne er fortalt i et let sprog. Indtalingen på cden er lidt hurtig, den fungerer fint som lydbog, men hvis en meget svag læser skal følge med i teksten, vil det nok gå lidt vel stærkt.

Bogen anbefales til selvstændig læsning for de lidt ældre elever og til specialundervisning.