Alle lærerne på Ølgods syv skoler fik for to år siden tilbuddet om at tage første del af en diplomuddannelse. Skoleleder på Ølgod Byskole, Niels Pilely, der har en fortid som konstitueret skoledirektør i kommunen, var en stor drivkraft i at skaffe penge til projektet. Omkring 150 lærere fik muligheden for at videreuddanne sig, mens 20 arbejdsløse pædagoger fik muligheden for at tage en meritlæreruddannelse.

Målet var at få kvalificeret de lærere, som allerede var ansat i skolevæsenet, og samtidig dæmme op for den lærermangel, som i 2003 betød, at Ølgods skoler var nødt til at ansætte lærere uden læreruddannelse. »Normalt må jeg kassere 90 procent af de ansøgninger, jeg får om efteruddannelse, fordi jeg ikke har penge nok. Det her projekt har betydet, at jeg på to år har brugt lige så mange penge på efteruddannelse, som jeg normalt bruger på ti år«, siger Niels Pilely.

Efteruddannelsen finansieres af voksenuddannelsesstøtte og midler fra Arbejdsmarkedsrådet fra Ribe Amt. Alt i alt har projektet kostet 12 millioner kroner.

Modstand mod projektet

Flere lærere på skolerne, den lokale lærerkreds og Lærerstuderendes Landskreds var meget skeptiske, da projektet endnu kun bestod af talrækker og tilmeldelsesblanketter.

»I første omgang reagerede mange imod, at vi skulle tage en del af en pædagogisk diplomuddannelse. Det var videreuddannelse, og mange følte, de havde brug for efteruddannelse. Desuden var det svært at slippe sin klasse i seks uger, når man ikke ved, hvem der overtager. Kunne man nå årsplanen? Og hvordan ville det være at komme tilbage?« siger lærer på Ølgod Byskole, Kim Jørgensen.

Valther Petersen, der er kommunerepræsentant for Varde Lærerkreds i Ølgod Kommune, protesterede også kraftigt mod projektet og kaldte det et »top-down«-projekt i Folkeskolen.

»Vi var meget bekymrede over, hvordan det kunne lade sig gøre at få skolens hverdag til at fungere, når der skulle så mange fremmede ind og overtage undervisningen, men det er gået over al forventning«, siger Valther Petersen.

Niels Pilely har hele tiden troet på, at det kunne lade sig gøre, og kunne også godt forestille sig, at det blev gentaget i en eller anden form.

»Men det bliver ikke lige nu, for det har administrativt været en tidskrævende opgave. Der var jo mange lærere, der havde fag, som de meritlærerstuderende ikke havde, derfor blev vi nødt til at bryde de enkelte læreres skemaer op, og det var en tung opgave«, siger Niels Pilely.

Han mener også, at det var lidt uheldigt, at mange af de lærere, der først blev sendt af sted, var i de ældste klasser. Det gav de meritlærerstuderende en ekstra udfordring.

Undervisningsløft

Fra hylden finder Niels Pilely en lille stak håndskrevne og maskinskrevne sedler frem.

»Det her er alle sammen lærere, der ønsker at fortsætte videreuddannelsen. Det er for mig at se et tegn på, at det har været en succes. Jeg kan se, at der er mange, der ændrer undervisningspraksis. Det giver simpelthen hele skolen et vidensløft. Det, at lærerne bliver taget ud i seks uger i stedet for at følge undervisningen enkelte timer hver uge, betyder rigtig meget«, mener Niels Pilely.

Han bliver bakket op af lærer Kim Jørgensen.

»Det har givet et stort løft til den måde, jeg underviser i dansk på. Jeg har søgt om at få resten af diplomuddannelsen, men jeg er ikke blandt de heldige, som skal af sted igen. Derfor har jeg besluttet selv at betale for at få resten«, siger Kim Jørgensen.

Da han evaluerede ordningen med klassen, var der næsten kun positive tilbagemeldinger.

»Min 8. klasse var rigtig glade for, at der var kommet en ny ind. De snakker meget om den meritlærer, som havde overtaget min klasse«, siger Kim Jørgensen.

mbtrier@dlf.org