Jeg har fået et brev med spørgeskema om medlemsundersøgelse 2005 af a-kassen.

I indledningen står: »I forbindelse med en ledighedsperiode vil man ofte være i kontakt med både fagforeningen og arbejdsløshedskassen«.

Nu er jeg så nysgerrig, at jeg gerne vil have defineret ordet »ofte«. Som jeg har oplevet det de seneste fire år, siden jeg blev ledig i DLFs regi, skal »ofte« læses som ingen kontakt og ingen interesse på nogen måde i at vejlede og hjælpe ledige medlemmer med at komme tilbage på arbejdsmarkedet.

Fra selve fagforeningen har interessen været lig nul for et ledigt medlem, og i a-kassen er jeg blevet fejet af med »du ved jo godt, at vi ikke er inde som anden aktør« på mit spørgsmål om, hvor a-kassen er i forhold til de ledige.

Spørgsmålet stillede jeg, da jeg fandt, at anden aktør-systemet blev for meget af det gode. Nu var det ved at blive stabilt, hvilken konsulent jeg skulle tale med hver tredje måned, og dertil fornuft i samtalerne, og så skulle jeg omliciteres ved årsskiftet, som var jeg en »skaldespand«.

Som håndarbejdslærer lægger jeg ikke skjul på, at jeg er skuffet over både fagforening og a-kasse, men det skyldes måske, at mit forventningsniveau er sat ud fra erfaringerne med Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd A-kasse (FTF-A), som ved en samtale i efteråret 2000 mente, at det var en fordel for mig som håndarbejdslærer at blive flyttet til dlf/a. Dertil ikke at forglemme begejstringen i dlf/a over at få alle lærergrupperne fra FTF-A, herunder håndarbejdslærerne, flyttet over per 1. april 2004.

Mon de bristede forventninger skyldes, at jeg som håndarbejdslærer i DLFs verdenssyn er »uuddannet lærer« og dermed ikke et ligeværdigt medlem, som behøver nogen form for opmærksomhed.

Svar

Tak for din reaktion på Arbejdsdirektoratets og a-kassens medlemsundersøgelse.

Alle medlemmer i både DLF og dlf/a skal naturligvis behandles ligeværdigt uanset uddannelsesbaggrund.

I den konkrete rådgivning og vejledning i relation til jobsøgning og ansættelsesforhold er den uddannelsesmæssige side derfor alene et udgangspunkt for, hvordan vi bedst muligt kan kvalificere medlemsservicen fra ledighed til beskæftigelse.

Specielt på a-kasseområdet er kontaktforløbet meget præcist angivet i den gældende lovgivning. Jeg har konkret forhørt mig hos a-kassekonsulenten i Sønderjylland og fået verificeret, at dette er fulgt til punkt og prikke. Man kan selvfølgelig altid diskutere, om det så er nok. Men jeg er vidende om, at du i en lang række breve fra a-kassen er givet konkrete tilbud om kontakt, hvis du havde behov for dette.

Lovgivningsmæssigt er det sådan, at det primært er arbejdsformidlingen, der har opgaven med at skaffe ledige i arbejde. Fagforening og a-kasse har mulighed for at bakke op om og supplere dette. Vi står derfor altid til rådighed med tilbud om individuelle samtaler, hvis det ønskes.

Hvis du konkret har oplevet, at dette ikke har været tilfældet, er du meget velkommen til at kontakte mig direkte.

Stig Andersen, næstformand for DLF og formand for dlf/a