Debat

Knæk læsekoden

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Svar til Lisbeth Kühn (Folkeskolen nummer 23): Med min »Kommentar«: »Knæk læsekoden i børnehaveklassen« i nummer 21 ville jeg gøre opmærksom på, at man med fordel kan forberede læseundervisningen oven i købet på en underholdende måde. Børnene kommer bag om bogstaverne de får en ekstra dimension på. Der er tale om et lydhus: Lydene er vigtige at lære før bogstaverne. Når de er lært, taler vi om bogstaver og åbner vinduer, hvor bogstaverne ses. Jeg skriver om lyde, håndfonemer og den forberedende læseindlæring i børnehaveklassen. Jeg skal ikke gøre mig klog på elementmetode, skriftsprog eller lignende for slet ikke at tale om søgning på Google med en 3. klasse. Alt det er dansklærernes job.

Men jeg har i ti år arbejdet med bogstavernes lyde med de helt nye skolebørn og har opdaget, hvor stor glæde og morskab de har ud af det samtidig med at de oplever, hvad de skal bruge bogstaver til. Det er tydeligt, at det virker. Jeg kan ikke se noget abstrakt i metoden tværtimod bliver den forberedende læseindlæring mere konkret, når man kan vise og bruge lydene med et håndtegn/håndfonem. At lære håndfonemer og vide, hvor i munden konsonanterne udtales, kan være det første skridt for mange børn på vejen til at lære at læse oven i købet på en sjov og interessant måde for både børnene, deres lærere og forældre.

Der er ingen tvivl om, at børn lærer på forskellige måder. Derfor er der nogle børn, der lærer bedst gennem billeder andre gennem skrift eller tale. Der er plads til forskellige læringsstile, også når man bruger lydhuset. De børn, der kan læse, før de begynder i børnehaveklassen, morer sig i lige så høj grad som deres kammerater over selve ideen med håndfonemer og bruger dem flittigt.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler