Folkeskolens leder:

Læreruddannelsens onde cirkel

Underrubrik

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

De studerende kan ikke lide den, rektorerne kan ikke lide den, og undervisningsministeren kan heller ikke lide den. Den er for dyr, de studerende bliver væk fra undervisningen, og de forlænger deres studietid.

Det drejer sig om læreruddannelsen, hvor under halvdelen af de studerende bliver færdige på de normerede fire år, og kun omkring 70 procent får nogensinde eksamensbeviset. Det er over ti procent færre end tidligere. Det i en tid, hvor seminarierne har mulighed for at optage flere studerende, og med god udsigt til job i den anden ende, fordi en stor portion af de lærere, der nu er i folkeskolen, nærmer sig pensionsalderen.

Med det øgede frafald må seminarierne skære i timeantallet, fordi de finansieres via taxametersystemet. Men færre timer får endnu flere til at falde fra. Det er i hvert fald påfaldende, at frafaldsprocenten følger nedskæringerne, og sådan er det blevet en ond cirkel af frafald og nedskæringer.

Læreruddannelsen fra 1998 har fejlet, men der er grund til at tænke sig grundigt om, inden den lægges om. Rektorerne og de studerende foreslår færre linjefag end de nuværende fire.

»Der er ikke tid til at fordybe sig i så mange fag«, siger for eksempel de studerendes formand Jakob Andersen.

Det er nødvendigt at kigge på finansieringsmodellen, for det nuværende taxametersystem presser især de små seminarier hårdt på pengepungen. Storbyseminarierne skal nok få det antal studerende, de vil have, for det er her, de unge vil læse, og falder nogen fra, er der altid andre, der er parate til at flytte over fra et af de små.

Måske er det bedre at optage færre studerende og i stedet sørge for, at de, man optager, rent faktisk kommer ud som lærere i den anden ende. Brug pengene på flere undervisningstimer og fasthold de studerende gennem en fornuftig studievejledning.

Peter Norrild, rektor på Aalborg Seminarium, siger desuden, at der er for mange studerende, som ikke yder den fornødne arbejdsindsats. Han er rektor for et stort seminarium og har råd til at smide de knap så engagerede studerende ud, men de små seminarier er så økonomisk pressede, at man kan frygte, at de må optage for mange ikke-studieegnede ansøgere. Det er ikke hensigtmæssigt, og derfor må der findes en anden finansieringsmodel end det nuværende taxametersystem.

Endelig skal der en helt anden stolthed ind i uddannelsen, for der hersker stadig en myte om, at »man kan jo altid blive lærer«, og læreruddannelsen bliver stadig brugt som en joker, »fordi jeg ikke vidste, hvad jeg ellers skulle«. Som bekendt kræver det en hulens masse både fagligt og pædagogisk at være lærer, og derfor er det selvfølgelig også en krævende uddannelse. Det bliver man nødt til at forklare til alle, som søger ind på seminariet, for det er åbenbart ikke alle, der har forstået det.

rom