Man bruger mere og mere tid på at dygtiggøre elever til brug af it, og de seneste forslag viser, at man påtænker at give samtlige 3.-klasse-elever deres egen bærbare computer. I læseplanen har man for flere år siden medtænkt it som en integreret del af undervisningen. Erfaringen er, at de fleste elever anvender computere derhjemme. De elever, der klarer brugen bedst, er naturligvis de elever, der har deres egen eller bruger den dagligt.

Over de seneste fem år har man i skolerne haft et kursusbeløb afsat til uddannelse af lærere. Kurset hedder »Det pædagogiske it-kørekort«. Det skulle give læreren indsigt i, hvordan man bruger it i undervisningen.

Enhver dygtig bruger ved dog imidlertid, at hvis ikke man dagligt arbejder med computeren, bliver det aldrig en integreret del. Hvornår påtænker man induktion i steder for deduktion? Hvornår påtænker man, at læreren ikke længere selv skal investere i sit vigtigste arbejdsredskab og internetforbindelse?

Hvis hver lærer har fået, lad os bare sige 75 timer til kurset til en timeløn a mindst 150 kroner, har det kostet arbejdsgiveren mindst 11.250 kroner og kursusafgiften. For det beløb kunne man for længst have forsynet læreren med en privat computer.

Det er på tide, at lærerne får mulighed for populært sagt at »lege sig til læring« gennem en fri internetforbindelse og en fordelagtig medarbejderpolitik, der tilgodeser læreren med det nødvendige arbejdsredskab.

Med tanke på kommende storkommuner og med den delvis uvisse økonomisk bæredygtige politik kan det have lange udsigter at tro, at kommunerne vil give læreren de nødvendige redskaber. Derfor ser jeg det også som en nødvendighed, at der bliver taget en fælles debat blandt medlemmerne i DLF, en debat, der i sidste instans ender i en bindende aftale med KL. Aftalen kunne fornødent indeholde et månedligt tilskud til isenkrammet, hvorimod der forventes fuld opbakning til fri internetforbindelse.