Hvor megen faglig viden bør folkeskolen egentlig belemre eleverne med? »Af Fællesskabets skole«, der jo skal forestille netop at handle om fagligheden i skolen, får man at vide, at man i hvert fald ikke skal lære mere end lige til at klare dagen og vejen. Eller som det med lidt andre og mindre direkte vendinger hedder: Man skal lære, hvad enhver ung eller voksen bør vide for at kunne tage stilling til tidens kulturelle, politiske, økonomiske og miljømæssige spørgsmål. Og bortset fra dette af beskeden jævnhed opstillede mål for den danske folkeskole besidder målet den store fordel, at ingen vist nogen sinde finder frem til, hvor meget eller hvor lidt viden der her stilles krav om. Hvor mange tør komme med et bud på, hvor megen viden vi hver især skal besidde, før vi kan snakke med om lidt af hvert? Målformuleringen ser temmelig værdiløs ud, befriet som den er fra tidligere tiders konkrete pensalisters sortskoleagtige slavepineri, som nogen nok vil sige det. Men værdiløs er den selvfølgelig ikke. Ingen skal beskylde en faglig lærerforening for at vrøvle rundt i værdiløsheder. Der er selvfølgelig en mening med den tågede formulering. Formuleringen er møntet på en fastholdelse af den udelte folkeskole, fordi alle bogligt svage og stærke formodes at skulle indlære den samme portion faglige viden for at kunne snakke med om dette og hint. Formuleringen giver ingen mulighed for at antage, at bogligt stærke elever kunne tænkes at have krav på en større mængde viden end den, de svage kan kapere. At give bogligt stærke mulighed for at tage stilling på et mere vidensbaseret fundament, end andre mindre boglige vil kunne, bør aldrig blive en dansk middelmådighedsdannende skoles mål. Derfor skal skolen uddanne til samfundsengagement på lavest mulige niveau. Og det er da et ganske elendigt uddannelsesmål.