Debat

Underlødig reportage

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det er et særkende for sladderblade, at de går endeløst op i, hvem der mødes med hvem, og hvem der er i familie med hvem. Det gælder åbenbart også Folkeskolen, når bladet deltager i konferencer, hvor der sættes spørgsmålstegn ved den såkaldte progressive pædagogik, som dominerer store dele af det danske uddannelsessystem (Folkeskolen nummer 22).

Bladets Se&Hør-reporter deltog sammen med 80 andre den 25. maj i en konference på Christiansborg, afholdt af »Kommissionen til forsvar for Kundskaber«. Da journalisten desværre stort set kun havde øje for de få deltagere, der var familiemæssigt relaterede (de fleste er end ikke kommissionsmedlemmer), vil jeg her gøre reporterens arbejde og fortælle om kommissionen:

Kommissionen er privat, tværpolitisk og består af 25 personer. Vi er uenige i den progressive pædagogiks syn på skolen og dens opgave. Vi mener, at skolens formål bør være at formidle kundskaber, faget skal være i centrum, og undervisningsformen skal bestemmes af læreren og af faget ikke af en pædagogisk dogmatik. Kun således vil den danske skole igen kunne give alle børn lige muligheder og hævde sig som en af de bedste i verden. Ud over talerne på konferencen tæller kommissionens medlemmer blandt andre lektor Frederik Stjernfelt, forfatter Ole Hyltoft, forlagsdirektør Morten Hesseldahl, ph.d. Anders H. Thomsen og adjunkt Michael Pihl. Flere af dem deltog i og ytrede sig på konferencen, men Folkeskolen valgte at ignorere dem og sagen til fordel for sladderen.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Det danske uddannelsessystem fortjener at blive seriøst og grundlæggende diskuteret. Folkeskolen har nu dokumenteret, at der vitterligt ligger en kvælende dyne af progressiv pædagogisk konsensus over skolen eller i hvert fald over dette blads spalter.