Hvert fjerde år skal kommunerne bede en uafhængig »ekstern part« sætte skolernes undervisning, resultater og rammer under lup. Resultaterne af undersøgelsen skal så offentliggøres 1. august, to måneder før kommunalvalget. Det skal ske for at fremme dialogen mellem skole, forvaltning og kommunalpolitikere.

Det anbefaler ekspertgruppen bag en ny rapport fra Danmarks Evalueringsinstititut, Eva, om kommunernes tilsyn med folkeskolen. Rapporten »Kommunernes kvalitetssikring af folkeskolen« konkluderer, at kommunalpolitikernes tilsyn med folkeskolen er tilfældig og ufokuseret. Kommunalpolitikerne mangler viden om, hvad der foregår på de enkelte skoler i kommunen, og tilsynet tager derfor ofte udgangspunkt i, hvad politikerne ved fra Pisa-undersøgelser, og de dagsordener, medierne sætter.

Nej til ekstern evaluering

Ekspertgruppen bag rapporten kritiserer den udbredte konsensuskultur, der hersker mellem de forskellige parter i kommunernes skolevæsen politikere, forvaltning og skoler. Det er ikke pænt at sætte spørgsmålstegn ved lærernes måde at gøre tingene på, medmindre det bliver nødvendigt på grund af udefrakommende resultater som for eksempel Pisa-undersøgelser. På den måde får kommunerne ikke det ejerskab til folkeskolen, som de er tiltænkt i folkeskoleloven.

For at bringe skoler, forvaltning og kommunalpolitikere i dialog anbefaler rapporten en ekstern, uafhængig part til at evaluere skolerne. Det kan for eksempel være et Center for Videregående Uddannelse eller et privat konsulentfirma, der har specialiseret sig. Evalueringen skal tage udgangspunkt i forskning i, hvilken undervisning der giver gode resultater. Den køber lærerformand Anders Bondo Christensen ikke.

»Jeg tror simpelt hen ikke på, at en ekstern part kan sidde og afgøre, hvad der er god undervisning. Det er de parter, der kender skolens hverdag, der kan afgøre det. Undervisningen gribes an forskelligt og med succes forskellige steder rundt om i landet. Vi risikerer at kvæle den mangfoldighed, der er med til, at folkeskolen hele tiden udvikler sig«, siger Anders Bondo. Han mener, at arbejdet med tilsynet skal lægges i et fælles rådgivende organ, der samler folkeskolens parter fra kommunen.

Kommunen har ansvaret

Bjørn Dahl, formand for KLs børne- og kulturudvalg, bryder sig heller ikke om ideen om en ekstern part til at holde øje med folkeskolen.

»Det er at skyde gråspurve med kanoner. Kommunerne kan godt selv tage sig af tilsynet. Nu handler det om at bevidst-gøre landets kommuner om den faglige del af deres ansvar. Og enhver, der har læst avis det sidste halve år, vil have set, at den opgave er kommunerne i gang med«, siger Bjørn Dahl.

Men han ser gerne, at der forskes i, hvad der er god undervisning, så kommunerne har mulighed for at vurdere undervisningens kvalitet. Han er klar over, at nogle lærere vil opfatte det som et indgreb i deres metodefrihed.

»Men hvis ikke kommunerne tager denne opgave på sig, så er jeg bange for, at vi får statslig detailstyring af folkeskolen«, vurderer Bjørn Dahl.

Anders Bondo bryder sig heller ikke om, at folkeskoleloven skal strammes op, så den præciserer indholdet af tilsynet, sådan som ekspertgruppen bag evalueringsrapporten anbefaler.

»Det er fint nok, at man forlanger af kommunerne, at alle skal have udfærdiget en handleplan for, hvordan de skal foretage deres tilsyn, men så skal den også stoppe der«, siger han.

Ekspertgruppen bag rapporten skriver, at den ser sine anbefalinger som et ønske om at åbne folkeskolen op, men det er vigtigt, at tilsynet ikke fører til, at skolerne bliver bombarderet med krav hele tiden. Så lukker skolerne sig om sig selv for at overleve, vurderer ekspertgruppen. Derfor anbefaler rapporten, at resultaterne kun offentliggøres hvert fjerde år. Anbefalingen er dermed mindre vidtgående end regeringsgrundlaget, der ønsker, at kommunerne hvert år udfærdiger en tilsynsrapport om det faglige niveau i folkeskolerne.

folkeskolen@dlf.org

Læs rapporten på www.eva.dk

Læs netnyheden »Kommunal kritik af skolelederes lederevner« på www.folkeskolen.dk