I Pisa-undersøgelsen klarede danske drenge sig ellers bedre end pigerne i matematik og naturfag. Men ved afgangsprøverne i matematik og naturfag er der ikke statistisk signifikant forskel på pigernes og drengenes karaktergennemsnit. I gymnasiet får pigerne i gennemsnit bedre karakterer end drengene i matematik og naturfag både på sproglig og matematisk linje. Kun i engelsk er der enkelte eksamener, hvor drengene i henhold til den Gallup-undersøgelse, Eva har fået lavet, klarer sig bedre end pigerne. Når man deler eleverne op efter forældrenes uddannelsesniveau, får man det forventede resultat, at jo højere uddannelsesniveau, forældrene har, jo højere ligger børnenes karakterer. Men pigernes afgangskaraktergennemsnit stadig lige et halvt point foran drengene i alle grupperne. Det er planen, at Evalueringsinstituttets undersøgelse skal sammenstilles med tilsvarende undersøgelser fra de andre nordiske lande. Men undersøgelsen offentliggøres i dag i rapporten Køn, karakterer og karriere, hvor Eva har bedt fire kendte forskere og debattører om at analysere og kommentere resultaterne.

Antropolog Cathrine Hasse peger på, at når pigerne klarer sig bedre end drenge uanset socialklasse og uanset indvandrerbaggrund, så kan det tyde på, at pigerne er blevet gode til at bryde den sociale arv. Men:

"Skønt piger synes at have karaktermæssige forudsætninger for at bryde den negative sociale arv og også til en vis grad gør det, er der en tendens til at deres uddannelsesmæssige resurser ikke bliver udnyttet fuldt ud. Hverken når det gælder længere videregående uddannelser generelt, eller når det gælder deres uddannelsesmæssige ressourcer inden for matematik og fysik. Noget tyder på at de gode karakterer kun til et vist punkt omsættes i bedre uddannelser og mønsterbrud. Så stopper karrieren", skriver hun.

Stopklodsen er dels, at kvinderne søgere de mellemlange videregående uddannelser frem for de lange, og at de på de lange især søger ind på de fag, hvor adgangsbegrænsningen er skrap, og mange af dem derfor bliver afvist.

Hjernen som kønsorgan

Børnepsykiater Gideon Zlotnik fremhæver i høj grad biologiske forklaringer og kalder hjernen et kønsorgan med kønsbetinget organisation, struktur, funktion, styrker og svagheder. Han mener, at drenge har større problemer med koncentration og hukommelse. Psykologisk mener han, at drengene får en usikker kønsidentifikation i en skoleverden domineret af kvinder, og det går også udover indlæring og motivation.

"Selvom det mest er drengene (og siden hen mændene) som har ondt i skolen, er det fortsat pigernes (og kvindernes) trivsel som oftere sættes i fokus. Pigerne har i tiltagende grad fået større udbytte af deres skolegang, hvilket skyldes en række nyttige pædagogiske tiltag i de senere år. Nu er det drengenes tur. Ellers vil den uddannelses- og arbejdsmæssige kønskløft blive større", skriver han og anbeflaer nogen grad af kønsopdelt undervisning. Det samme gør lektor og forfatter Ann-Elisabeth Knudsen:

"Pigerne befinder sig allerede tidligt i deres skoleforløb bedst med opgaver de kan bruge lidt tid på gerne hjemme, specielt hvis de opfatter opgaven/faget som vanskelig(t). Mens drenge allerede tidligt bliver trænet i at præstere på tid", påpeger hun.

Professor Erik Jørgen Hansen derimod peger blandt andet på, at kvindeandelen i de fag, som OECD betegner 'engineering, manufacturing and construction' varierer fra 8 procent i Japan til 31 procent i New Zealand:

"De to køns forskellige uddannelsesvalg er tydeligvis ikke 'biologisk', men samfundsmæssigt bestemt", konkluderer han.