Hårdt lærerarbejde

Antallet af elever med vanskeligheder stiger

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Lærere og pædagoger fra skolen i Castellarano nikker ivrigt til spørgsmålet om, hvorvidt det er hårdt arbejde for lærerne med den store rummelighed i klasserne.

»Naturligvis er det hårdt«, lyder svaret. De nævner problemerne med gråzone-eleverne, elever med adfærdsvanskeligheder og også dem med høj intelligens, der risikerer at kede sig og skabe uro.

Lærerne fortæller, at det er et belastende job, men at de på den anden side jo slet ikke ville kunne holde det ud, hvis de ikke prøver at tilgodese den enkelte elev og de mange forskellige læringsstile.

Som i Danmark er der også i Italien over en årrække sket en stigning i antallet af elever med forskellige vanskeligheder. Psykologbistand er ikke almindeligt i skolen, men i Reggio Emilia og enkelte andre provinser har man ansat en psykolog. Hun har omkring to dage om ugen til eleverne, og der er afsat en pulje af støttetimer til fordeling.

hlauritsen@dlf.org

Powered by Labrador CMS