Ind i fællesskabet på en ny måde

I samspillet mellem elever i en 5.b fik lærerne øje på nogle stille, velfungerende børn, der socialt viste sig at være alene

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Mens undervisningen er i gang, og eleverne tilsyneladende arbejder med den opgave, læreren har stillet dem, kan flere af børnene være i gang med at planlægge et større arrangement, diskutere det med veninderne og planlægge spisning og påklædning. Ikke specielt opmuntrende for læreren og dog:

»Da vi kom hjem og kiggede på vores noter, så kunne vi jo se, at den leg, pigerne havde gang i midt i timen, var et stort organisatorisk projekt. Og det viste nogle resurser hos nogle af pigerne, som ellers ikke er synlige i undervisningen«, fortæller Hanne Kallesøe.

Hun læser master i social integration ved Aarhus Universitet sammen med Bente Le Fevre. De har observeret 5.b på Ejbyskolen i Odense, interviewet eleverne, ladet dem føre dagbog over deres fritid og tegnet sociogrammer over deres samspil med kammeraterne. Det har også fået lærerne til at få øje på nogle stille børn, der som elever er meget velfungerende, men som socialt viste sig at være mere alene, end lærerne var klar over.

Børn, krop og sundhed

Det fik lærerne til at tage en snak med både elever og forældre, hvilket for eksempel i et tilfælde har ført til, at en af drengene er begyndt at gå til karate og er blevet styrket både fysisk, socialt og fagligt. De to masterstuderendes projekt i klassen er et led i et større projekt om børn, krop og sundhed.

Lærerne Søren Madsen og Pernille Friis har oplevet, at nogle af eleverne udfolder helt nye sider af sig selv, når der spilles musik. Ghettosprog, kropssprog, skuespil og rimsmederi er andre af de kompetencer, som er kommet for en dag.

»Vi bruger hele tiden sproget, også for eksempel i psykologiske test, men hvis man har sine styrker andre steder, føler man sig forkert fra begyndelsen. At møde eleverne der, hvor de er, er i hvert fald en start«, mener Bente Le Fevre, seminarielektor i pædagogik.

Interviewene med eleverne viste, at de sætter utrolig stor pris på den valgfrihed, der ligger i Ejbyskolens organisering af p-fagene, de praktisk-musiske fag. Eleverne vælger fag og projekter for en periode ad gangen:

»Selvfølgelig skal skolen ikke være det rene lystfællesskab med frit valg på alle hylder, men man kunne godt i andre fag tage udgangspunkt i større valgmuligheder«, mener de to masterstuderende, som ser store muligheder i læringsstile den amerikanske pædagogiske trend, hvor man tilrettelægger undervisningen efter børnenes forskellige styrker.

Dygtige piger som hjælpelærere

»Jeg er ikke misundelig på de lærere, der står med 28 børn«, understreger Hanne Kallesøe, der er seminarielektor i socialfag. »Men jeg tror på, at forskellige undervisningsformer kan lukke op for flere børns læring og give et andet samspil. Vi har set en helt anden koncentration hos mange af eleverne, når de arbejder med de p-fag, de selv har valgt«.

For 5.bs lærere Søren Madsen og Pernille Friis har de studerendes observationer været med til at åbne deres øjne. Men mange af de handlinger, de to studerende undrer sig over, er helt bevidste fra lærernes side:

»For eksempel siger Bente og Hanne, at vi bruger nogle af de meget dygtige piger som en slags medlærere. Men det er noget, vi gør helt bevidst. Det gør vi, fordi det er vigtigt for os at gøre det legalt og trendy at være dygtig og skrive gode stile. De er trendsættere, og det er faktisk lykkedes at gøre det mere legalt at være dygtig og gøre en indsats«, siger Søren Madsen.

Han og Pernille Friis oplever også, at det somme tider er de tosprogede forældres krav til døtrenes arbejde i hjemmet, der bremser for, at de kan få et større socialt fællesskab med jævnaldrende.

»Netop derfor er de piger meget afhængige af muligheden for at danne relationer i skolen«, siger Hanne Kallesøe, »og derfor er det så vigtigt, at man som lærer bruger det, de mere isolerede elever er gode til, og giver dem status«.

Ejbyskolen og Center for Inklusion samt Odense Socialpædagogiske Seminarium har søgt om penge til at udbrede projektet til hele mellemtrinnet.

kravn@dlf.org

Ind i fællesskabet

Center for Inklusion, som er et samarbejde mellem Skårup Seminarium, Kolding Pædagogseminarium og Odense Socialpædagogiske Seminarium, står bag projektet »Børn og sundhed Krop og bevægelse«, som Ejbyskolens 5.b deltager i. Som en del af projektet har to masterstuderende Hanne Kallesøe og Bente Le Fevre skabt deres masterprojekt »Børns fællesskaber«. Formålet er at sikre, at marginaliserede børn gennem blandt andet kropslige aktiviteter udvikler sociale og faglige kompetencer samt evne til at mestre forandring. De to masterstuderende har iagttaget eleverne i 5.b på Ejbyskolen og har blandt andet oplevet, at nogle af de børn, som efter lærernes oplevelse befandt sig på sidelinjen, indgik i fællesskaber på basis af andre resurser og aktiviteter end dem, der er i højsædet i undervisningen.

Powered by Labrador CMS