Kommentar fra fagbladet Folkeskolen

Servicedirektivet lever videre

Mange tror, at servicedirektivet i EU er taget helt af bordet, men det er det ikke. Organisationer ønsker at undtage uddannelse helt fra direktivet

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

EU-Kommissionen fremsatte i januar 2004 forslag til direktiv om et indre marked for handel med serviceydelser. Forestillingen var, at EU-borgerne fremover ikke blot frit skal kunne udveksle varer, men også serviceydelser. Baggrunden er, at europæerne forbruger mere service ikke mindst i offentligt regi end de forbruger varer. Service er et kæmpe marked.

Direktivet rejste straks voldsomme diskussioner. Især om »oprindelseslandsprincippet«, som i den korte version betyder, at hjemlandets myndigheder skal sikre, at en »operatør« overholder reglerne i det land, hvori ydelsen udføres. Det er svært at se, hvordan dét princip skal fungere i praksis. Begrundelsen for denne skrivebordskonstruktion er, at muligheden for en harmonisering af for eksempel løn- og arbejdsvilkår og fælles regler for sikkerhed og miljø ikke findes. Den europæiske fagbevægelse gik straks på banen. Man frygter, at forslaget vil føre til social dumping og undergrave overenskomster og øvrige aftaler for arbejdsmarkedet. Generelt er arbejdsgiverne for forslaget, men de små og mellemstore virksomheder har undsagt det i den nuværende form, fordi de mener, at kun store, multinationale virksomheder for alvor vil kunne drage fordel af direktivet. Også i EUs institutioner, ikke mindst hos store grupper i Europaparlamentet, er forslaget blevet kritiseret. Så da statslederne mødtes på forårstopmødet, fik Kommissionen en meget klar besked: »Om igen!« Det har fået mange til at tro, at servicedirektivet er taget helt af bordet. Men der må man tro om igen. For det lever i bedste velgående. Over et bredt politisk felt er der i Europa ønske om og vilje til at skabe et indre marked og konkurrencevilkår for service. Her gælder den sædvanlige begrundelse for liberalisering: Konkurrence skaber lavere priser, større forsyningssikkerhed og bedre kvalitet.

Så der arbejdes trøstigt videre med en ny version af direktivforslaget. I første runde er Europaparlamentet på banen. Kommissionen har valgt at lade parlamentet udarbejde ændringsforslag, før den selv kommer med et nyt forslag. Direktivet har været diskuteret i en hel række udvalg i parlamentet, og alle ændringsforslag samles i »Udvalget for det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse«. Der arbejdes med et alternativ til oprindelseslandsprincippet og en begrænsning af sektorer, der vil være omfattet af direktivet.

Det sidste er af største interesse for uddannelsesområdet. For én af de helt store uklarheder er, hvilke sektorer servicedirektivet egentlig omfatter. Kommissionen har understreget, at direktivet ikke skal bruges til at fremtvinge liberalisering på nye områder. Men når det i begrundelsen for servicedirektivet fremhæves, at udveksling af tjenesteydelser skaber langt over halvdelen af al økonomisk aktivitet i Europa, må den offentlige sektor nødvendigvis være medregnet. Også uddannelsessektoren. Derfor er de europæiske lærerorganisationer gået på banen med krav om, at uddannelse i klare formuleringer undtages fra servicedirektivet. Velmenende forsikringer om, at der da ikke er tænkt på, at uddannelse skal indgå i et indre marked for service, er bare ikke godt nok.

For uddannelse tillægges stedse større betydning i EUs økonomiske politik og vil være én af de »tungeste industrier« i EU-landenes økonomier. Generelt er uddannelse en »nonprofit«-aktivitet, kun efteruddannelse er underlagt markedsvilkår, men der er givet mange, som godt kunne tænke sig at få udvidet markedet. Senest har vi i Danmark set en svensk koncern, der driver ungdomsuddannelser, forsøge at oprette skoler i Danmark.

Derfor har lærerorganisationerne skrevet til statsminister Anders Fogh Rasmussen og bedt ham støtte initiativer til at undtage uddannelse helt fra servicedirektivet. I parlamentets ændringsforslag er uddannelse (og social- og sundshedsområdet) undtaget. Men forslaget skal gennem Kommissionen og ministerrådsmøder, før det er vedtaget. Derfor er et pres på statslederne nødvendigt. Lærerorganisationerne vil slås for, at en liberalisering af uddannelse skal hvile på en klokkeklar politisk beslutning efter en bred offentlig debat. Handel med uddannelse skal ikke listes tilfældigt ind ad bagdøren. Så hvis alle forsikringerne er rigtige, så lav da den undtagelsesbestemmelse. Det kan vel ikke være så svært.

Powered by Labrador CMS