To etnologer har, som en del af forskningsprojektet: "Velfærdsstaten ved en korsvej? Et kulturhistorisk og kulturteoretisk bidrag", skrevet en meget spændende artikelsamling, hvor de påstår, at jo mere skolekulturen fokuserer på individuelle elevforskelle, desto større er sandsynligheden for, at eleven anses for at være problematisk. De mener, at hovedårsagen til konflikter og problemer i skolen skyldes, at skolen i alt for høj grad understøtter den enkelte elev i en ganske bestemt livsform nemlig den karriereorienterede. Det konkretiseres blandt andet i forbindelse med undersøgelsen af uro i skolen og ved opgørelsen af antallet af elever, der får specialundervisning. Desuden giver bogen et meget interessant historisk rids over folkeskolen fra 1814-loven til i dag, hvor projektpædagogikken og undervisningsdifferentieringen er obligatorisk.

De påviser, at forældrenes forhold til deres børns skolegang, holdninger til lærerne og selve lærerjobbet samt forældrenes syn på skole og uddannelse betyder meget for, hvordan barnets holdninger er til skole og uddannelse. Derfor bør der i langt højere grad end i dag ses på familiens livsform, når der skal sættes ind med støtte og vejledning i et godt skole-hjem-samarbejde. Der foregår til stadighed kampe om fagligheden, om "den gode lærer" og om, hvilke værdier og hvilken dannelse eleverne skal tilegne sig. De konkluderer videre, at den moderne skole fordrer stærke børn, som er i stand til at anvende den frihed, som skoleloven fra 1993 stiller med krav om selvstændighed, fleksibilitet, kreativitet, samarbejdsevne og iværksætterånd; som alle er begreber inden for den karriereorienterende livsform. I denne skole får de børn, som ikke kommer fra en baggrund, hvor det er selvfølgeligt, at man som elev lærer at reflektere og aktivt tage stilling til egen læringsproces, vanskelige vilkår. Børnene kan opleve, at skolen stiller krav til dem, som de ikke kan leve op til, eller de kan have svært ved at forstå den logik, som hersker i skolen.

I fremtiden vil der fortsat være brug for mennesker, som kan noget forskelligt, og som ønsker at indrette deres liv på forskellig vis. Der vil fortsat være en masse praktiske jobfunktioner, som ikke kræver en lang videregående uddannelse, og der vil være hårdt brug for mennesker, som ønsker at bestride disse job, der er så vigtige for samfundet. Det skaber derfor en masse problemer, hvis skolen kun forbereder børnene til et eneste område og kun giver eleverne en bestemt holdning til at arbejde. Så det er en meget spændende bog med sprængstof til en værdikamp om vor fælles folkeskole og om vore børns fremtid, en bog, som enhver, der interesserer sig for folkeskolen, bør læse og kende.