Anmeldelse

Museer

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Specialudstilling på Experimentarium indtil

16. april 2001

Tuborg Havnevej 7, 2900 Hellerup

Skolemateriale kan frit kopieres til skolebrug

Tre værkstedsaktiviteter i tilknytning til

udstillingen:

Robolab (anmeldt i nummer 38/99)

DNA-værksted (de ældste klassetrin)

Chatbotværksted (snak med robotten Robert) (de ældste klassetrin)

Hver værkstedsaktivitet klokken 9.30, 11.00 eller 12.30

250 kroner

Booking, telefon 3927 3331 (klokken 9-15)

Som det fremgår af ovenstående oplysninger, så er 'Future Body' en stort anlagt specialudstilling - så stor, at det gælder om at vælge og vrage for at få maksimalt udbytte af besøget. For eksempel kan man med fordel springe introduktionen på Store Scene over (klokken 10 for 4.-6. klasse, klokken 10.30 for 7.-10. klasse), ligesom man ved besøg på Experimentarium med 1.-3.-klasser helt bør undlade at gå ind i specialudstillingen. Den er ikke for så små børn, selv om der er enkelte opstillinger, som de vil kunne 'lege' med.

Derimod kan det anbefales før besøget at studere udstillingens hjemmeside på Internettet: futurebody.experimentarium.dk

Her finder du også hele skolematerialet, som du frit kan downloade og kopiere til brug ved besøget i 'Future Body'.

Udstillingen er delt op i tre zoner: Det virtuelle menneske - det naturlige menneske - robotmennesket.

Man kan selvfølgelig vælge at koncentrere sig om en af zonerne. Men faktisk får klassen mere ud af, at læreren vælger en af tematurene i skolematerialet, som alle inddrager opstillinger fra mindst to af zonerne. Der er tre forskellige temature til 4.-6.-klasser og fire til 7.-10.-klasser, og turene er så godt og udførligt beskrevet, at man for eksempel roligt kan dele en 5.-klasses elever i tre grupper, som hver arbejder med sin tematur.

Vagn Thonesen